Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Nyhed

Hvem er Niklas Landin?

Hvem er Niklas Landin og hvad er det bedste ved at flytte til Aalborg? Find ud af det og meget mere lige her. I videoen herunder kan du se hele...

Læs mere
Herreligaen

Ribe-Esbjerg nedlagt i storsejr

Topbraget udeblev da Aalborg Håndbold knuste vestjyderne 36-27 i Sparekassen Danmark Arena. Aleks Vlah topscorer med syv mål. I forhold til midtugens kamp mod Mors-Thy var Marinus Munk søndag aften...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse