Tre mand klar til VM-finalen

Tre Aalborg Håndbold-spillere kan søndag deltage i VM-finalen med Danmark.

Fredagens semifinale gav, som de fleste sikkert ved, endnu en sikker dansk sejr ved VM-slutrunden.

Efter en jævnbyrdig første halvleg var Danmark klart overlegne i anden halvleg af semifinalen mod Portugal, der endte med en samlet sejr på hele 40-27 efter ny magtdemonstration.

Blandt Aalborg Håndbolds tre landsholdsspillere kom kun Thomas Arnoldsen i aktion, mens Simon Hald sad på bænken hele opgøret og Henrik Møllgaard også denne gang var uden for kamptruppen.

Med sejren er de tre spillere og Danmark klar til aftenens VM-finale, hvor modstanderen er  Kroatien.

Kampen afvikles i Unity Arena i Oslo, der også dannede rammen om fredagens semifinale.

Opgøret bliver samtidig sidste slutrunde-kamp med Danmark for Henrik Møllgaard, der således afslutter en flot og glorværdig landsholdskarriere med muligheden for intet mindre end en fjerde VM-titel på stribe.

Aftenens finale spilles kl. 18.00 og kan naturligvis følges direkte på både DR1 og TV2.

Nyhed

Året der gik

Tirsdagens kamp mod SønderjyskE var den sidste i år, og det er derfor passende at se tilbage på året, der gik. Spillere og administrationen er nu gået på juleferie, og...

Læs mere
Nyhed

Sikker sejr i årets sidste kamp

Aftenens kamp i Jutlander Bank Arena mod SønderjyskE endte med en komfortabel sejr på 37-31 efter pauseføring på 19-16, og vi fik dermed sat det bedst tænkelige punktum i årets...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse