Verdens bedste håndboldspiller glæder sig til Aalborg igen

Han er den største af alle stjerner på FC Barcelonas hold, 30-årige Nikola Karabatic.  Netop kåret som verdens bedste håndboldspiller – igen. En komplet spiller i både forsvar og angreb. På søndag kl. 16.50 løber han igen på banen i Jutlander Bank Arena i Aalborg til 1/8-finalen i Champions League mod Aalborg Håndbold.
 
– De danske hold gør det altid godt i Champions League, spiller flot håndbold, og der er altid mange tilskuere og en god stemning til kampene, siger Nikola Karabatic til www.aalborghaandbold.dk. Vi vandt ganske vist begge kampe over Aalborg Håndbold i 1/8-finalerne sidste sæson, men er klar over, at vi skal være klar fra start for at matche dem. Vi er favorit til at gå videre set over de to kampe.  Vort store mål for denne sæson er at vinde Champions League, og derfor skal vi selvfølgelig vinde over Aalborg Håndbold for at komme videre.
 
Nikola Karabatic, der er af kroatisk-serbisk oprindelse, født i Nis i Serbien for snart 31 år siden, spillede fem sæsoner i THW Kiel, dernæst fem sæsoner i Montpellier og nu i FC Barcelona siden 2013. Han har med det franske landshold vundet 2 x OL, 3 x VM og 3 x EM.
 
-Jeg var meget slidt både fysisk og mentalt efter VM i Qatar, og er først nu ved at være oven på og helt klar igen efter at have været på skånekost i kampene i Liga Asobal, ligesom jeg sad helt over i den sidste kamp i gruppespillet i Champions League mod Besiktas – og slap for rejsen til Tyrkiet. Vi kommer til Aalborg i stærkeste opstilling og med fuldt tryk på hjemmeholdet, siger Nikola Karabatic, der glæder sig til igen at spille i Aalborg.
 
 
 
 

Hox_juri_nyt toej

Ny træningskollektion på webshoppen

Den nye unikt designede Aalborg Håndbold træningskollektion er nu til salg på webshoppen.
IMG_1773

Norlyk og Nielsen efter første træning

Hør fra to af de nye ansigter i spillertruppen efter første træning i sæson 2026/27.
A goalkeeper in a light blue jersey stands near the goalpost, arms outstretched, during a sports match with a blurred crowd in the background.

Champions League-runder fastlagt

I det indledende puljespil i Machineseeker EHF Champions League åbner Aalborg Håndbold på hjemmebane mod Paris Saint-Germain. Se rækkefølgen på de seks indledende kampe her.

Håndbold i verdensklasse