​Veszprém venter i kvartfinalen

Efter en samlet sejr på 61-53 over nordmakedonske HC Vardar 1961 er ungarske Telekom Veszprém HC klar til at møde os i kvartfinalen i EHF Champions League.

Efter at have siddet over i 1/8-finalerne varer det nu ikke længe, før vi igen skal i aktion i den prestigefulde turnering. Udfordringen er fra Veszprém, som i denne sæson er tørnet ud i den modsatte gruppe.

I 1/8-finalen startede Veszprém stærkt ud i Vardar, hvor de vandt med hele 30-22. I returkampen på hjemmebane ugen efter udeblev spændingen derfor og gjorde, at ungarerne kunne lade flere profiler sidde over – heriblandt danske Rasmus Lauge. Alligevel var de foran hele kampen, trods en stærk slutspurgt af Vardar som udlignede til en slutstilling på 31-31. Det fik dog ikke betydning for det samlede resultat.

Vi har fire gange tidligere spillet mod ungarerne, og hvad angår sejre står den 2-2, da begge hold har vundet hhv. en ude- og en hjemmekamp mod hinanden. Sidst vi mødte dem var i sidste sæson, hvor vi efter at have tabt i Sparekassen Danmark Arena vandt 32-30 i Ungarn.

Det var dog første gang, at klubben spillede uden tilskuere grundet coronarestriktioner, og vi ved på forhånd at det er en svær udebane, hvor der er klem på fra første fløjt.

Læs mere om vores kommende modstander her.

Kampenes spilletidspunker fastlægges i den kommende uge, og nærmere information om billetsalg følger.

Nyhed

Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding. Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart,...

Læs mere
Landshold

Landsholdsugen starter i dag

Otte spillere er afsted: Få det store overblik over ugens kampe her. DanmarkSpiller: Thomas Arnoldsen Danmark er allerede kvalificeret til EM i 2026 og spiller derfor EHF Euro Cup ligesom...

Læs mere
Herreligaen

Aalborg-sejr i målrig affære

Jack Thurin scorede otte mål og Thomas Arnoldsen syv, da oprykkerne fra Grindsted blev nedkæmpet på udebane søndag aften med cifrene 36-33. Nyudnævnte cheftræner Simon Dahl skulle søndag aften for...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse