Vi møder Ringsted i Santander Cup

Onsdag aften blev der trukket lod til 1/8-finalerne i Santander Cup, og her blev vores næste modstander TMS Ringsted.

Vi sad over i to runder og træder derfor først nu ind i pokalturneringen, hvor vi vandt den seneste udgave i Jyske Bank BOXEN d. 27. marts i en finale mod GOG.

TMS Ringsted endte næstsidst i HTH Herreligaen denne sæson, og med en direkte nedrykning er de næste sæson at finde i 1. division. Da vi sidst mødte dem i Ringsted, gav de os kamp til stregen, og først med et mål i de døende sekunder kunne vi tage to point med til Aalborg og en sejr på 32-31.

Lodtrækningen blev således:

  • Høj Elite (1. division) – GOG (liga)
  • Lemvig-Thyborøn (liga) – Ribe Esbjerg (liga)
  • Skive (1. division) – Fredericia (liga)
  • TMS Ringsted (1. division) – Aalborg (liga)
  • Ajax København (1. division) – Skanderborg Aarhus (liga)
  • KIF Kolding (liga) – Bjerringbro-Silkeborg (liga)
  • TTH Holstebro (liga) – Mors-Thy (liga)
  • SønderjyskE (liga) – Skjern (liga)

Kampene skal være afviklet senest d. 28. august 2022. Nærmere information om spilletidspunkt følger, men det står allerede nu klart, at vi møder TMS Ringsted på udebane.

Herreligaen

Sikker sejr i det vestjyske

Med en sejr på 36-29 over Lemvig-Thyborøn kom Aalborg Håndbold tilbage på sejrssporet i HTH Herreligaen. Sebastian Barthold topsorer med seks mål. I en tætpakket Arena Vestjylland Forsikring i Lemvig,...

Læs mere
Herreligaen

Lemvig-Thyborøn er søndagens modstander

Søndag kl. 16.00 gæster Aalborg Håndbold Arena Vestjylland Forsikring, til ligaopgøret mod Lemvig-Thyborøn. Læs optakt til opgøret med cheftræner Stefan Madsen. Torsdagens opgør på udebane i Machineseeker EHF Champions League...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse