MicrosoftTeams-image (3)

Vi vandt en spændende og lige topkamp på Mors.

Det blev en meget seværdig kamp, da vores U18 drenge fredag aften gæstede Jysk Bank Mors Arena for at spille mod HF Mors 2.

Som ventet blev det et jævnbyrdig topopgør, da puljens nummer et og nr. to mødtes.

Inden kampen havde hjemmeholdet kun sat et point til i en uafgjort kamp mod Hjallerup, medens vi i det første opgør mod Mors havde tabt. Derfor var Mors placeret på førstepladsen, og vi var på andenpladsen.



Sejren betyder nu, at vi indtager førstepladsen med 13 point for 7 kampe og en målscore på +91.

HF Mors ligger på en delt anden plads med 11 point for samme kampantal som os og med en målscorer på +55.

Hjallerup, der også har 11 point, følger herefter med en målscorer på + 11.

Da der kun mangler tre spillerunder, er det blandt disse tre hold, den endelige puljevinder skal findes.



Selvom vi startede kampen bedst med at bringe os foran med 0-2, fik HF Mors hurtig reduceret.

I de første ca 15 minutter var det os, der var foran med et eller to mål. Denne føring skyldtes bl.a. at vores forsvar rigtig var på tæerne.

Fra stillingen 5-7 midt i halvlegen bragte hjemmeholdet sig foran via tre mål i træk.

Til trods for at vi scorede to mål, svarede Mors igen med to mål.

Stillingen var da 10-9.

I de sidste seks minutter var det Mors, der var i front, og os der udlignede

Derfor kunne hjemmeholdet gå til pausen med en føring på 13-12.

I hele første halvleg spillede Mors med meget lange angreb og meget af deres spil gik ind over midten med afslutninger fra stregen eller via gennembrud.



To mål til os i begyndelsen af anden halvleg skaffede os en føring på 13-14.

Der skulle gå hele seks minutter inden Mors kom på tavlen i anden halvleg, og med yderligere to mål, uden at vi fandt vej til netmaskerne, betød at vi var bagud med 16-14.

Midt i halvlegen fik vi udlignet til 18-18, hvorefter vi bragte os foran med to mål.

Senere blev det også 19-22 og 21-24, da der var spillet godt 25 minutter.

Med ca. 1 minut og 30 sekunder tilbage førte vi 23-26.

To mål til hjemmeholdet pressede os til det sidste.

Om det var fordi vi blev lidt nervøse, eller det var fordi vi spillede lidt baglæns, blev kampen til sidst lidt spændende.

Fortjent reddede vi dog stormen af, og vi kunne tage hjem med to meget værdifulde point i bagagen.



Generelt blev der dækket godt op i vores forsvar, og især i anden halvleg gjorde vores målmand Frederik F. Torp med 12 redninger det svært for Mors spillerne.

Mors-Thy1

Stærk anden halvleg gav fuld gevinst mod Mors-Thy

30 minutter med en stærk defensiv og tempofyldt offensiv, var lørdag aften nok til at sikre Aalborg Håndbold en 38-32 sejr over Mors-Thy Håndbold i Herreligaen. Mikkel Hansen topscorer med...
mølle-2025

Aalborg Håndbold forlænger med kulturbærer

Aalborg Håndbold forlænger samarbejdet med Henrik Møllgaard med yderligere et år, så aftalen nu gælder til sommer 2025. Med hele 390 kampe for Aalborg Håndbold er det i den grad...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Fredericia HK Foto: Henrik Hansen

Praktiske informationer til dagens topkamp mod Mors-Thy

Læs alle praktiske informationer til aftenens kamp i Herreligaen. Billetter Der er endnu enkelte ledige billetter til opgøret i aften, find dem via linket herunder.  Find billetter her Har du...

Håndbold i verdensklasse