Vlah og Slovenien sejrede over Danmark

Danmark led tirsdag det første nederlag ved EM-slutrunden, da man tabte til Slovenien. Norsk sejr over Sverige.

Tirsdagens kampe ved EM-slutrunden i Tyskland med spillere fra Aalborg Håndbold bød på et par specielle resultater.

Både Danmark og Sverige var allerede kvalificeret til EM-semifinalerne, og foden var derfor taget markant af gaspedalen i begge holds opgør.

Det udnyttede Aleks Vlah og Slovenien til at besejre det danske landshold med cifrene 28-25.

Niklas Landin startede på mål, men havde svære arbejdsbetingelser, og tog plads på bænken efter en lille halv times spilletid på banen. Både Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen fik godt 11 minutters spilletid hver, mens Simon Hald rundede 40 minutters spilletid, primært i defensiven, og blev noteret for en enkelt scoring.

Anderledes forholdt det sig for Aleks Vlah, der bidrog til den slovenske sejr med fem mål.

Norge fik endelig endnu en sejr ved slutrunden, da Sverige blev besejret hele 33-23. Kristian Bjørnsen blev noteret for fem scoringer, mens Sebastian Barthold ikke fik spilletid i opgøret.

Forude venter nu en EM-semifinale for Danmark kl. 20.30 fredag aften. Modstanderen kendes dog først onsdag aften, når de sidste kampe med mellemspillet er færdiggjort.

Landshold

OL-status efter gruppespillet

Alle vores OL-deltagere er videre til kvartfinalerne og er dermed fortsat i spil til medaljer. Læs status på alle vores spillere før kvartfinalerne. I alt fem spillere deltager for Danmark...

Læs mere
Nyhed

God første test med snævert nederlag

Uden en stribe stamspillere måtte Aalborg Håndbold lørdag se sig slået 35-34 af Mors-Thy Håndbold i sæsonens første testkamp. Miguels Martins topscorer med syv mål. Efter en mini-træningslejr på tre...

Læs mere
Nyhed

Første testkamp lørdag

Efter to ugers opstart venter lørdag eftermiddag sæsonens første testkamp, når Aalborg Håndbold møder Mors-Thy. Opgøret bliver første kamp for cheftræner Maik Machulla, der dog fortsat råder over en delvist...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse