VM-guld til Arnoldsen, Hald og Møllgaard

Søndag aften blev de tre Aalborg Håndbold-spillere, samt måmandstræner Michael Bruun, VM-guldvindere, da Danmark sejrede 32-26 over Kroatien i Oslo.

Aftenens VM-finale var henlagt til en totalt udsolgt Unity Arena i Oslo i Norge, hvor Danmark for fjerde gang i træk kunne hjemtage guldet med en sejr på 32-26.

Første halvleg var en tæt og hårdt fysisk spillet omgang, hvor danskerne førte 16-12 ved pausen, inden man i anden halvleg trak fra og sikrede den endelige sejr.

Thomas Arnoldsen kom på banen i kampens døende minutter, mens Simon Hald måtte overvære hele kampen fra bænken.

Henrik Møllgaard var heller ikke denne aften i kamptruppen.

Faktum er dog, at både Møllgaard og Hald med aftenens sejr fik deres fjerde VM-titel på CV’et, mens det for Thomas Arnoldsen var den første af slagsen.

Landskampen var samtidig den sidste af slagsen for Henrik Møllgaard, der således slutter en imponerende 19-år lang landsholdskarriere med 229 kampe og 182 mål.

Også målmandstræner Michael Bruun kan igen kalde sig verdensmester, da han slutrunden igennem har udført samme rolle på det danske landshold.

Stort tillykke til alle vores verdensmestre!

Landshold

Möller og Vlah topscorere lørdag

De to landsholdsspillere blev topscorere for henholdsvis Sverige og Slovenien, der begge sejrede i deres VM-kampe. Flere af Aalborg Håndbolds spillere satte stort præg på lørdagens kampe ved VM-slutrunden.For Slovenien...

Læs mere
Nyhed

Arnoldsen nomineret til fornem idrætspris

Landsholdsspilleren er blandt 10 nominerede til "Årets Fund 2024". Idrætsprisen uddeles årligt af Danmarks Idrætsforbund og Politiken og er Danmarks ældste idrætspris.- Årets Fund-prisen er en fantastisk pris, fordi den...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse