2026 er jubilæumsår

I år er det 15 år siden Aalborg Håndbold kom til verden. Det markeres med flere tiltag, blandt andet en unik jubilæumstrøje som du kan forudbestille nu.

I år markerer vi en helt særlig milepæl i Aalborg Håndbolds historie.

15 år med passion, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke – samlet i én trøje.

Jubilæumstrøjen er skabt i samarbejde med hummel som en hyldest til alle dem, der har formet klubben gennem de første 15 år.

I stoffet finder du vores ikoniske pulsmønster, der repræsenterer den passion som gennemsyrer alle i og omkring klubben. Mønsteret på trøjen er nøje udformet af navnene på samtlige spillere og trænere, der har været en del af rejsen siden 2011.

På brystet er et særligt jubilæumslogo broderet, mens man på ryggen finder et gyldent ”AALBORG 15” tryk.

Designet er eksklusivt, historiefortællende og skabt til dem, der ved, hvad Aalborg Håndbold betyder.

For at markere jubilæet vil spillerne bære trøjen til én udvalgt hjemmekamp i det kommende slutspil i foråret, hvorefter de kampbrugte trøjer sættes på auktion til fordel for FNs World Food Programme.

Bestil din trøje senest 29. januar

Trøjen produceres kun i forbindelse med denne lancering og kan købes via forudbestilling i perioden 14.-29. januar kl. 23.59. Jubilæumstrøjen leveres i en eksklusiv æske, der også indeholder et specialdesignet halstørklæde og en jubilæumspin.

Dette er ikke bare en trøje. Det er et stykke klubhistorie.

Jubilæumsaktiviteter i 2026

Som led i markeringen af 15-års jubilæet vil der i foråret blive udgivet et særligt jubilæumsmagasin, mens der i forbindelse med den udvalgte slutspilskamp hvor jubilæumstrøjen benyttes, også vil være en særlig historisk udstilling i Sparekassen Danmark Arena.

Mere information om disse aktiviteter følger i løbet af foråret.

Nyhed

Tre svenskere udtaget til A-landsholdet

Tidligere i dag udtog Sverige sin landsholdstrup forud for EM-kvalifikationskampene i starten af november - og her var både Mikael Aggefors, Felix Claar og Lukas Sandell blandt den 19-mands store...

Læs mere
Nyhed

Uafgjort i intenst topopgør

Efter en forfærdelig start på kampen kom vi bagud 2-9, men vi fik kæmpet os tilbage, og på en scoring af Buster Juul på straffe efter tid sikrede vi os...

Læs mere
Nyhed

Vaskeægte topbrag i vente

Lørdag eftermiddag danner Jutlander Bank Arena ramme om kampen mellem Herre Håndbold Ligaens nummer 1 og 2, når GOG kommer på besøg. Kampstart er kl. 16.10, og opgøret kan følges...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse