Aalborg Håndbolds bagspiller Rasmus Carlsen – også kaldet Ralle – er i disse med U 21-landsholdet i Idrættens Hus i Brøndby, hvor holdet forbereder sig til VM i Grækenland i næste måned. Samtidig gælder det kampen om pladserne på holdet, der først udtages kort før afrejsen til Grækenland.
U 21-landsholdet, der trænes af Ole Nørgaard, spiller onsdag landskamp i Jersie-Hallen mod Brasilien, og de to hold står over for hinaden igen torsdag i Ishøj.
Holdet samles igen 7.-10. juli i Kolding for at deltage i de åbne skandinaviske mesterskaber mod Sverige, Norge og Tyskland.
Holdet til VM udtages umiddelbart efter disse kampe, og Ralle er i hård kamp om pladserne med blandt andre Mads Larsen, AG København, Magnus Bramming, Nordsjælland, Jonas Porup, Lemvig, Nicolei Jensen, Skive, Michael Damgaard, Team Tvis Holstebro og Kasper Olsen, FIF.
VM i Grækenland spilles 15.-31. juli.
Rasmus Carlsen er noteret for 15 U 21 landskampe og har scoret 17 mål.