Thomas Arnoldsen, Mads Hoxer og Simon Hald er alle udtaget til landsholdets kommende Golden League-kampe.
Landstræner Nicolaj Jakobsen har mandag formiddag udtaget truppen til den kommende Golden League-turnering, der afvikles i Spektrum i Trondheim i Norge.
Her er Thomas Arnoldsen, Mads Hoxer og Simon Hald blandt de 18 udtagne spillere og med tre udtagelser er Aalborg Håndbold således den næstmest repræsenterede klub på det danske landshold, kun overgået af SG Flensburg-Handewitt, der har hele seks mand i truppen.
Landsholdet spiller med følgende program til Golden League-kampene:
Torsdag 30. oktober kl. 18.15 Norge-Danmark
Lørdag 1. november kl. 14.00 Danmark-Holland
Søndag 2. november kl. 14.00 Danmark-Færøerne.
Thomas Arnoldsen er foreløbig noteret for 27 A-landskampe og 65 mål, Simon Hald 109 A-landskampe og 106 mål, mens Mads Hoxer har 10 kampe og 24 scoringer på CV’et.