Forårets fire sidste puljekampe i Machineseeker EHF Champions League, heraf to hjemmekampe i Sparekassen Danmark Arena, er nu fastlagt.
I 11. spillerunde, der samtidig er forårets første europæiske kamp, tager Aalborg Håndbold imod norske Kolstad Handball torsdag 19. februar, inden det ugen efter den 26. februar gælder udekampen mod portugisiske Sporting CB.
Herefter følger en af sæsonens mest imødesete kampe når Füchse Berlin den 4. marts gæster Sparekassen Danmark Arena. Til den sidste puljekamp går turen til Ungarn og Veszprém, et opgør der afvikles torsdag 12. marts.
Torsdag 19. februar kl. 18.45 Aalborg Håndbold – Kolstad Handball
Torsdag 26. februar kl. 20.45 Sporting CP – Aalborg Håndbold
Onsdag 4. marts kl. 18.45 Aalborg Håndbold – Füchse Berlin
Torsdag 12. marts kl. 18.45 One Veszprém – Aalborg Håndbold
Nærmere info om billetsalg til de to hjemmekampe følger på et senere tidspunkt her på hjemmesiden og via vores sociale medier.