pokal header web august 2025

Aalborg Håndbold blandt fire inviterede hold til Pro Handball USA’s første turnering

De danske mestre deltager i sommeren 2026 ved den første håndboldturnering i USA, hvor også Füchse Berlin og HBC Nantes er med.

Således er Aalborg Håndbold som det eneste danske klubhold inviteret til at deltage i den første turnering nogensinde i regi af Pro Handball USA, der har til formål at fremme håndboldsporten i USA.

Turneringen afvikles i sensommeren 2026 og får i alt deltagelse af fire mandskaber fra øverste hylde af verdens klubhåndboldhold.

– Vi er selvfølgelig stolte over at være blandt de fire inviterede hold til turneringen, der for os bliver en kombination af træningslejr og testkampe på et virkelig højt niveau, frem mod starten på sæsonen 2026/27.

– Samtidig er vi glade for, at vi får muligheden for at repræsentere Danmark og dansk håndbold i USA, hvor vi sammen med de øvrige deltagere forhåbentlig kan være med til at udbrede kendskabet og interessen for sporten, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Udover Aalborg Håndbold er foreløbig to velkendte mandskaber fra dette års Champions League også klar til turneringen, nemlig tyske Füchse Berlin og franske HBC Nantes.

Det fjerde og sidste hold til turneringen, der har tidligere Aalborg-spiller Mikkel Hansen og den franske håndboldlegende Nikola Karabatic som ambassadører, er endnu ikke på plads, men arrangøren Pro Handball USA forventer at udmelde dette inden længe.

Samtidig med turneringen på herresiden afvikles også en turnering for fire udvalgte kvindelige hold, hvor deltagerne er Odense Håndbold, Györi Audi Eto KC, BBH Brest og HB Ludwigsburg.

Turneringerne for alle otte hold afvikles på samme spillested, der dog endnu er ukendt.

Nærmere information om dette, samt endelige datoer for turneringen forventes udmeldt fra arrangørerne i nærmeste fremtid.

Læs mere på prohandballusa.com

HHD_8598 kopier

Aalborg Håndbold overmatchede Ribe-Esbjerg

Vestjyderne blev sendt hjem fra Aalborg med et klart nederlag på 39-26. 19 redninger af Niklas Landin, mens Thomas Arnoldsen blev topscorer med ni mål.
Fans sporting 2

Praktisk information til aftenens dyst mod Ribe-Esbjerg HH

Find praktisk info til aftenens kamp i Sparekassen Danmark Arena.
HHD_8362

Antonsen glæder sig til onsdagens dyst

Anfører René Antonsen ser frem til at komme i aktion i Sparekassen Danmark Arena igen, når Aalborg Håndbold onsdag møder Ribe-Esbjerg HH.

Håndbold i verdensklasse