pokal header web august 2025

Aalborg Håndbold lukker “sag” mod Mads Lind

Efter nøje overvejelser i samråd med klubbens juridiske rådgivere har Aalborg Håndbold besluttet ikke at foretage sig yderligere i sagen mod Mads Lind, der for to uger siden løb fra en aftale om en to-årig kontrakt med klubben.

-Vi føler os sikre på, at vi har beviser nok til at vinde en sag, men i sådan et tilfælde er det vanskeligt at påvise tabets omfang – og dermed størrelsen på en eventuel kompensation. Vi ønsker ikke at bruge tid og ressourcer på en sag, der er vanskelig at definere. Derfor har vi besluttet at lægge sagen bag os. Det er også vigtigt at få sagen lukket, så vi har fuld fokus på det sportslige frem mod turneringsstarten, siger direktør Jan Larsen.

Både spilleren og hans agent har beklaget forløbet over for Aalborg Håndbold.

Jan - Final4

60-års fødselsdag og 25-års jubilæum

Fredag den 7. november kl. 13.30-16.30 inviterer vi alle til at fejre både fødselsdag og jubilæum for vores direktør og medejer af Aalborg Håndbold, Jan Larsen, i Idrætshallen i Gigantium.
Aalborg-Bucuresti

Se højdepunkter fra onsdagens sejr i EHF Champions League

Se de bedste mål og aktioner fra gårsdagens sejr over Dinamo Bucuresti.
Dinamo4

Sikker sejr over Dinamo Bucuresti

En føring på syv mål blev næsten indhentet, inden Aalborg Håndbold skruede op for blusset og sejrede med sikre 34-28 over gæsterne Dinamo Bucuresti. Juri Knorr topscorer med otte mål.

Håndbold i verdensklasse