Aalborg on fire – bliv klar til slutspillet 2025

Årets slutspilstema er klar, så tag halstørklædet på for sammen skal vi fyre op under stemningen i Sparekassen Danmark Arena med en ny tradition.

Der er ingen tvivl om at Sparekassen Danmark Arena er Danmarks bedste hjemmebane. I flere end 500 dage er vi ubesejret i egen hule og stimen skal gerne fortsætte sæsonen ud.

Når vi søndag aften starter slutspillet på hjemmebane, er det med temaet ”Aalborg on fire” – for nu skal der for alvor sættes ild til stemningen til sæsonens vigtigste kampe.

Ny fantradition skal startes

Med hjælp fra vores fire tribunepartnere Sparekassen Danmark, Aalborg Forsyning, Max Jessen og Hybel vil vi starte en ny tradition, hvor vi skal have alle fans på tribunerne med.

For at få den maksimale stemning og effekt opfordrer vi alle til at have et Aalborg Håndbold halstørklæde med til alle de kommende hjemmekampe.

Har du et liggende i skuffen, så tag det med, eller køb et halstørklæde i merchandiseshoppen inden kampstart.

På søndag kaster vi også 1.000 halstørklæder ud til publikum, fordelt på de fire tribuner, for at starte traditionen med et brag.

Vær klar lige efter indløbet

Så snart lyset tændes i arenaen efter spillernes indløb tænder vi op for Aalborg on fire-sangen, hvor alle skal være med.

Følg med på storskærmen, syng med på sangen og sving dit halstørklæde rundt til ”Aalborg on fire” (”Freed from desire”).

Sammen skaber vi et rødt inferno og skyder drengene afsted til sejr!

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse