Ændringer i forårets kampprogram

Vores udsatte udekamp i EHF Champions League mod THW Kiel er blevet fastlagt til tirsdag 16. februar kl. 18.45. Som følge af dette er vores ligahjemmekamp mod Fredericia blevet flyttet.

Det nye spilletidspunkt for Kiel-kampen betyder, at hjemmekampen mod Fredericia er flyttet til søndag 7. februar kl. 14.00 – den var tidligere fastlagt til søndag 14. februar.

De nuværende restriktioner, der er gældende til og med 7. februar, betyder desværre, at opgøret vil blive spillet uden tilskuere. Kampen mod Fredericia vil i stedet blive livestreamet på vores Facebook-side.

Tre af vores øvrige EHF Champions League kampe er desuden blevet endeligt fastlagte. Du kan se hele vores opdaterede kampprogram inkl. udekampe lige her.
 

Nyhed

Sejr i første testkamp

Jesper Nielsen gjorde comeback og Thomas Arnoldsen blev topscorer med otte mål, da Aalborg Håndbold mandag aften testsejrede over Elitesport Vendsyssel Håndbold med 40-25. Den første af i alt tre...

Læs mere
Nyhed

Aalborg Håndbold sælger Victor Kløve

Victor Kløve, der i denne sæson er udlejet til svenske IFK Kristianstad, skifter efter sommerferien til den tyske Bundesliga-klub Frisch Auf Göppingen. 21-årige Victor Kløve kom som ungdomsspiller til Aalborg...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse