pokal header web

Anne Dorte & Maria fra Tøsedrengene spiller til mandfolkedyst ved Final4

Billetsalget til herrernes Santander Final4, der finder sted i Gigantium i Aalborg i weekenden 4.-5. februar, går forrygende. 

Der er solgt knap 7.000 billetter til de to kampdage, og ud over fire mandfolkedyster på banen, kan publikum nu også begynde at glæde sig til at opleve de legendariske Anne Dorte & Maria fra Tøsedrengene, der går på scenen lige efter, at semifinalerne lørdag er spillet, og det er gratis for alle, der har billet til kampene, at deltage. Der er mulighed for at købe både mad og drikkevarer ved Afterparty. 

Direktør Jan Larsen, Aalborg Håndbold, glæder sig over de mange solgte billetter, og at det er lykkedes at få bandet bag hits som “Indianer” og “Sig du ka’ li’ mig” til at optræde lørdag efter semifinalerne. 

– Vi er godt på vej mod vores ambition om udsolgt. Med seks uger igen har vi solgt tæt på 7.000 billetter ud af ca. 9.600, og nu er det så lykkedes – bl.a. med hjælp fra Santander Consumer Bank – at få Anne Dorte & Maria fra Tøsedrengene til at komme og sætte ekstra kolorit på afterpartyet. Det løber af stabelen umiddelbart efter den sidste kamp lørdag. 

– Der er selvfølgelig også warm up party begge dage med masser af underholdende indslag inden kampene. Vi glæder os rigtigt meget til at byde fans af håndbold, og naturligvis i særdeleshed fans af de fire deltagende klubber, velkommen til en uforglemmelig håndboldfest både på og uden for banen, siger Jan Larsen.

Programmet for Santander Final4 ser således ud: 

Lørdag 4. februar semifinaler:

Kl. 14.10: Bjerringbro-Silkeborg – KIF Kolding København
Kl. 16.10: Skjern Håndbold – Aalborg Håndbold

Søndag 5. februar: 

Kl. 14.00: Kamp om 3.-4. pladsen
Kl. 16.00: Finale. 

Billetterne til Santander Final4 kan købes på de fire klubbers hjemmeside samt på tophaandbold.dk

 

Fælles afskedsreception 2025

Tre nye medlemmer i Hall of Fame

Ved gårsdagens guld- og afskedsreception blev Martin Larsen, Henrik Møllgaard og Sebastian Barthold alle indlemmet i Aalborg Håndbolds Hall of Fame.
KIF_Moelle

Kom til guld- og afskedsreception tirsdag

Tirsdag kl. 17.00 fejres DM-guldet og samtidig tages der afsked med de spillere og trænere der forlader klubben efter sæsonen.
HHD_5034

Aalborg Håndbold er danske mestre for 8. gang!

Med en sejr på 26-29 i Skjern kom DM-guldet og The Treble i hus lørdag eftermiddag. Læs mere her på siden i løbet af aftenen og vær med til at...

Håndbold i verdensklasse