Arnoldsen ramt af skulderskade

I den forgangne weekends 2. DM-semifinale mod Mors-Thy Håndbold fik Thomas Arnoldsen et kraftigt slag på den ene skulder, der holder ham ukampdygtig i en kortere periode.

Skaden opstod i en defensiv duel og var et hændeligt uheld, der betød at den stærke bagspiller måtte udgå fra kampen efter 25 minutter og overvære resten af opgøret fra bænken.

Efterfølgende undersøgelser har vist, at der heldigvis kun er tale om et kraftigt slag på skulderen, der dog risikerer at holde landsholdsprofilen ude af den kommende DM-finale.

– På den ene side er vi naturligvis lettede over, at skadens omfang ikke var mere alvorlig, men når det er sagt, så er timingen bestemt ikke optimal. Vi ved, at det bliver et kapløb mod tiden for at få Thomas klar til første DM-finale på søndag i Sparekassen Danmark Arena, men vi har stor tillid til vores dygtige lægefaglige stab, og vil evaluere på skaden dagligt frem mod første finale søndag, siger Aalborg Håndbolds teammanager Martin Larsen.

For Thomas Arnoldsen selv er selvtilliden intakt i forhold til at kunne spille med i den kommende finaleserie mod hans tidligere klub Skanderborg AGF Håndbold.

– Det er naturligvis altid frustrerende at blive skadet, det prøvede jeg også tidligere på sæsonen da jeg fik et brud på skinnebenet, men denne gang er omfanget slet ikke lige så galt, og jeg vil naturligvis gøre alt for at blive klar til finalekampene, der for mit vedkommende bliver ekstra interessante i år, siger Thomas Arnoldsen.

Aalborg Håndbold må i forvejen undvære korsbåndsskadede Alec Smit, samt Marinus Munk, der endnu ikke er kommet sig efter en skade i skridtet under Champions League-kvartfinalen mod Sporting CP.

Første DM-finale mellem Aalborg Håndbold og Skanderborg AGF spilles på søndag 31. maj kl. 16.00 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg, mens anden DM-finale spilles i Aarhus torsdag 4. juni kl. 20.30. En eventuelt tredje DM-finale spilles i Aalborg søndag 7. juni.

Herreligaen

Norsten & Co. nedlagde Skjern

Første DM-semifinale blev en tæt affære, hvor en storspillende Fabian Norsten var kampafgørende med sine i alt 18 redninger. Mads Hoxer topscorer med syv mål. Efter halvanden uges pause var...

Læs mere
Herreligaen

Antonsen: Vi er meget sultne

Torsdag aften venter den første af tre mulige DM-semifinaler, når Skjern Håndbold gæster Sparekassen Danmark Arena. Læs optakt til kampen med anfører René Antonsen. Når Aalborg Håndbold løber på banen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse