Bjerringbro-Silkeborg er næste udfordring

Stregspiller Benjamin Jakobsen ser frem til lørdagens topopgør i Sparekassen Danmark Arena, hvor BSH er næste hurdle på Aalborg Håndbolds vej.

Foreløbig har sæsonstarten været mere end godkendt med sejre i alle otte gældende kampe på tværs af Super Cup, HTH Herreligaen, Santander Cup og ikke mindst Machineseeker EHF Champions League.

Den slags giver god selvtillid og tro på endnu mere, forklarer Benjamin Jakobsen, der foreløbig er noteret for 17 fuldtræffere i sæsonen.

– Der er ingen tvivl om, at vi er inde i en god stime. Vi er lykkedes med rigtig mange ting i de kampe vi har spillet indtil videre, så det er klart at det giver et godt fundament før kampen i morgen, som vi går ind til med en god tro på tingene.

Et kig på kalenderen fortæller, at der i hele september måned foreløbig er spillet to kampe om ugen, men det er ikke noget der belaster hos spillertruppen.

– Det kan virke som mange kampe, men det er hverdag for os, og sådan har vi jo haft det i de seneste år, hvor vi møder en stribe gode modstandere to gange om ugen. Det er derfor vi har en bred trup og vi har også vist, at det ikke er noget problem med et tæt kampprogram. Derfor ser vi naturligvis også frem til kampen i morgen mod BSH.

Der er ingen tvivl om, at vi er inde i en god stime. Vi er lykkedes med rigtig mange ting i de kampe vi har spillet indtil videre

– Det er lidt spændende at se hvor de står, efter de mistede (William, red.) Bogojevic til en skade. Deres spil var til en vis grad bygget op omkring ham, så hvordan de løser det bliver spændende. De har dog gjort det godt indtil videre må man sige, og jeg forventer, at det bliver endnu en hård og udfordrende kamp, hvor vi får lov at slås om de to point, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds nummer 2, der også ser frem til igen at optræde foran det trofaste publikum i Sparekassen Danmark Arena.

– Vi har en rigtig god og stærk hjemmebane, hvor vi med vores egne fans i ryggen plejer at spille et par procent bedre, så der er ingen tvivl om, at det kan være med til at give det sidste løft og gøre forskellen i en tæt kamp, afrunder Benjamin Jakobsen.

Lørdagens opgør har kampstart kl. 16.10 i Sparekassen Danmark Arena lørdag eftermiddag. Der resterer endnu få ledige pladser til kampen, så vil du også med til topopgøret kan du købe billetter lige her.

Nyhed

Sidste test onsdag mod Mors-Thy

Anfører René Antonsen ser frem til onsdagens testkamp mod Mors-Thy Håndbold, der bliver den sidste inden Herreligaen genoptages 3. februar mod GOG. Spillertruppen har således været i gang med vintertræningen...

Læs mere
Landshold

Danmark semifinaleklar ved EM

Danmark med Landin, Hansen, Hald og Møllgaard sejrede søndag aften over Bjørnsen og Bartholds Norge og bookede en plads ved EM-semifinalerne senere på ugen. Det danske landshold kunne nøjes med...

Læs mere
Nyhed

Testkamp flyttet til onsdag

Af hensyn til Danmarks landskamp ved EM flyttes testkampen mod Mors-Thy Håndbold fra tirsdag til onsdag. Oprindeligt var januar måneds afsluttende testkamp mod Herreliga-rivalerne fra Mors-Thy Håndbold således planlagt til...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse