pokal header web august 2025

Champions League-kvartfinale sikret

Uden at være i kamp sikrede Aalborg Håndbold torsdag aften en plads i kvartfinalerne i Machineseeker EHF Champions League.

Efter at have vundet opgøret over HC Eurofarm Pelister fra Nordmakedonien onsdag aften, var der også torsdag aften grund til jubel, da resultaterne fra de forskellige opgør rundt om i Europa blev en realitet.

I Aalborg Håndbolds pulje A skulle Paris Saint-Germain, der inden opgøret kæmpede med om den kvartfinale-givende andenplads i puljen, på udebane møde HC Zagreb.

En sejr til Paris var påkrævet hvis favoritterne fra den franske hovedstad skulle holde liv i drømmen om direkte avancement til kvartfinalerne.

Kroaterne leverede dog sensationen med en sejr på 28-26, hvilket betyder at Aalborg Håndbold ikke længere kan indhentes på andenpladsen i puljen – også selvom der endnu resterer én spillerunde i den indledende runde.

Dermed springer Aalborg Håndbold over 1/8-finalerne og avancerer direkte til kvartfinalerne, der afvikles i midtugen i henholdsvis uge 17 og 18 i april måned. Det er blot tredje gang at man er nået til dette stadie af turneringen.

Her skal man møde vinderen af 1/8-finalen mellem nummer tre i pulje B og nummer seks i pulje A. I skrivende stund udgøres disse to hold af de ungarske hold Telekom Veszprém HC og OTP Bank Pick Szeged.

Aalborg Håndbold starter i kvartfinalen på udebane og har dermed fordel af hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena til returopgøret.

Nærmere info om billetsalg til kvartfinalerne følger i den kommende tid når kampene er endeligt fastlagt.

11262025_ Aalborg_HBC Nantes_00

Statistik på første halvdel af sæsonen 2025/26

31 kampe er foreløbig spillet i denne sæson - og her kigger vi nærmere på statistikken for dem.
Anton2

Aalborg Håndbold indgår 1-årig aftale med Anton Lindskog

32-årige Anton Lindskog skifter til sommer til Aalborg Håndbold fra GOG og bliver dermed ny stregspiller i den røde trøje.
HHD_8362

René Antonsen skifter til HBC Nantes

Aalborg Håndbolds anfører fortsætter efter denne sæson karrieren hos det franske storhold.

Håndbold i verdensklasse