Danmark semifinaleklar ved EM

Danmark med Landin, Hansen, Hald og Møllgaard sejrede søndag aften over Bjørnsen og Bartholds Norge og bookede en plads ved EM-semifinalerne senere på ugen.

Det danske landshold kunne nøjes med ét point for at sikre pladsen ved semifinalerne, mens det norske landshold havde kniven for struben og skulle bruge en sejr for at holde liv i sine medaljedrømme.

I en udsolgt Barclays Arena i Hamborg var Simon Hald med fra første fløjt, mens Mikkel Hansen  eksekverede de første to danske straffekast og scorede på det ene. Herefter blev det blot til en enkelt assist for Aalborg Håndbolds nummer 24, der blot spillede cirka halvandet minut af opgøret.

Endnu mindre spilletid fik Niklas Landin og Henrik Møllgaard, der begge var med i truppen til kampen, men ikke kom i aktion. Det samme gjaldt for Sebastian Barthold for Norge, mens Kristian Bjørnsen indtog højre fløj fra start.

På godt et kvarter førte danskerne allerede med fem mål og havde reelt afgjort kampen. Pausestillingen hed 18-10 i dansk favør og slutfacit blev en sikker dansk sejr på i alt 29-23. Bjørnsen blev noteret for en enkelt scoring på fem forsøg, ganske som Mikkel Hansen.  

For Aleks Vlah og Slovenien var der efter to nederlag på stribe oprejsning, da man besejrede Holland med 37-34 efter pausestillingen 19-13. Det blev denne gang til fem scoringer fra Vlah.

Tirsdag aften venter sidste opgør ved mellemspillet, når Danmark møder Slovenien, mens Norge skal op mod Sverige.

Landshold

Sådan gik landsholdsugen

Otte spillere har i denne uge repræsenteret deres hjemland. Tre Aalborg-spillere havde vigtige kvalifikationskampe, der skulle sikre billet ved sommerens OL i Paris - og det lykkedes.  Sebastian Barthold, Kristian...

Læs mere
Nyhed

Skadesstatus fra spillertruppen

To spillere døjer fortsat med skader, mens anfører René Antonsen langsomt nærmer sig et comeback. I lørdagens kamp mod Nordsjælland Håndbold måtte både Mikkel Hansen og Martin Larsen stå over...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse