De to målmænd: Vi er tæt på at være klar

Det lysner for vores to keepere, Ole Erevik og Søren Pedersen, frem mod de forestående kampe i pokalturneringen og i slutspillet.

De træner begge med truppen i disse dage – i første omgang op til pokalkampen på fredag i Ribe mod Ribe-Esbjergs nyoprykkede liga-hold. Unge Rasmus Bech er fortsat med som gardering og på bænken til de kommende kampe, indtil Søren Pedersen igen er 100 pct. klar til at spille.

– Det er dejligt at kunne træne med igen. Jeg skal fortsat passe på med ikke at overbelaste ryggen, men det går solidt fremad, siger Søren Pedersen. Jeg glæder mig til at komme i kamp igen og hjælpe holdet i afgørende kampe, men det er endnu for tidligt at sige, hvilken kamp jeg gør come back i.

– Vi afpasser træningsmængden til Ole og Søren meget nøje, så de ikke får tilbagefald, men det ser positivt ud i disse dage, siger fysioterapeut Mads Rytter.

Pokalkampen spilles nu på fredag kl. 19.00 i Ribe Fritidscenter, og i næste uge gælder det næste kamp i slutspillet – onsdag kl. 19.00 mod Bjerringbro-Silkeborg i Kjellerup, og søndag 6. maj kl. 17.20 på hjemmebane i Gigantium Arena mod Viborg HK.

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse