Fire mand udtaget til Danmarks EM-trup

Niklas Landin, Simon Hald, Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen er alle med i den danske EM-trup, der i dag blev udtaget.

Landstræner Nikolaj Jakobsen har i dag udtaget truppen til det kommende Golden League-stævne og efterfølgende EM-slutrunde i januar måned.

Hele fire mand fra Aalborg Håndbold er med i den 19-mand store trup i form af Niklas Landin, Simon Hald, Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen. Dermed er Aalborg Håndbold den eneste danske klub med fire udtagne spillere, og kun tyske SG Flensburg-Handewitt kan overgå det tal, i det man har fem danske landsholdsspillere udtaget. 

Landsholdet mødes 1. januar i København og varmer op til EM-slutrunden med tre kampe ved Golden League, der afvikles således:

4. januar 2024 20.15 Danmark – Norge, Royal Arena i København.

6. januar 2024 16.00 Danmark – Egypten, Royal Arena i København.

7. januar 2024 16.00 Danmark – Holland, Jyske Bank Arena i Odense.

8. januar rejser EM-holdet til Tyskland, hvor de tre indledende kampe afvikles efter følgende program.

EM gruppe F

11. januar 2024 20.30 Danmark – Tjekkiet, Olympiahalle i München.

13. januar 2024 20.30 Grækenland – Danmark, Olympiahalle i München.

15. januar 2024 20.30 Danmark – Portugal i Olympiahalle i München.

Kampene ved mellemrunden afvikles i Barclays Arena i Hamborg i perioden 17.-23. januar, mens eventuelle semifinaler og placeringskampe spilles i Lanxess Arena i Köln fra 26.-28. januar.

Nyhed

Sikker sejr over Lemgo ved So-Tech Cup

Aalborg Håndbold viste bredden frem, da tyske TBV Lemgo lørdag eftermiddag blev nedlagt med cifrene 31-25. Aalborg Håndbold fik en god start på lørdagens semifinale mod TBV Lemgo ved træningsturneringen...

Læs mere
Nyhed

Ny fordel for sæsonkortholdere

Ny mulighed for sæsonkortholdere til at optjene gavekort til billetter, merchandise m.m. For løbende at sikre den bedste mulige opbakning til holdet på banen i forbindelse med hjemmekampe i Sparekassen...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse