Før Hamburg-kampen søndag: Vi skal præstere som hold

– Det er et spørgsmål om at præstere som hold med de spillere og de ressourcer, vi har til rådighed i morgen. Vi må helt ærligt erkende, at chancen for sejr er minimal, men vi går altid efter at skabe det bedst mulige resultat, og vi må alle byde ind med det, vi kan byde ind med i morgen.

Cheftræner Nikolaj Jacobsen havde lørdag formiddag sidste træning med holdet før braget mod Champions League-vinderne fra HSV Hamburg søndag kl. 13.30 i Gigantium – med ca. 4.000 tilskuere på lægterne.

Kampen står lidt i skyggen af de mange skader, der p.t. præger holdet. Eneste nyt fra skadesfronten er, at højre fløjen Sig Bugge måske kan spille lidt i morgen efter at have været ude i seks uger, men det bliver også kun lidt for ikke at overbelaste hans fodskade.

Tobias Aren, Marcus Mørk, Johan Jakobsson og Martin Larsen er alle ude til kampen, mens flere af de øvrige stam-spillere trækkes med overbelastningsskader.

– Det er facts, og det må vi forholde os til, selv om vi står over for nogle af verdens bedste spillere som Duvnjak, Lackovic, Lindberg, Canellas med flere, siger Nikolaj Jacobsen. Når de sidder flere end 4.000 på lægterne, glemmer spillerne på banen forhåbentligt, at de har ondt.

Kampen fløjtes i gang kl. 13.30 af dommerne Mindaugas Gatelis og Vaidas Mazeika fra Litauen, og nordmænden Jan Thore Lauritzen er EHF-delegeret til kampen.

Det er fortsat muligt at sikre sig billetter til kampen – enten ved køb her på hjemmeside eller ved indgangen før kampen i morgen.

arena drone

Praktisk info til Champions League-opgøret mod HC Zagreb

Find alle informationer om aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.

Håndbold i verdensklasse