Førstepladsen er i hus med flot sejr over DM-favoritterne

Efter en fantastisk præstation på DM-favoritternes hjemmebane i Brøndby-Hallen har vi sikret os førstepladsen i puljen – ubesejret. Sejren blev på 29-22 efter 15-7 ved pausen, og resultatet betyder, at vi møder Mors-Thy Håndbold i semifinalen.

Efter en famlende start fra begge hold stod det 3-3 efter 10 minutter, men så trak vi fra. Ole Erevik lukkede helt af, og forsvaret kæmpede så det bragede. I angrebet spillede vi med stor omtanke og kynisme. Vi kom langsomt, men sikkert foran 10-5, og største føring kom ved 15-6 tre minutter før pausen.

KIF Kolding København kom ud til 2. halvleg med større aggressivitet og mere offensivt forsvar, og hjemmeholdet havde momentum i de første 10 minutter.

De kom op på 16-12 efter otte minutter, men en time out satte tingene på plads, og vi begyndte at trække fra igen.

Resten af kampen bød mest på bytning af mål, så den velfortjente sejr kom i hus til stor jubel på banen og hos de medrejsende fans.

Ole Erevik, der stod hele kampen, havde en redningsprocent på godt 50, og der var store plusser til Mads Mensah, Kjelling, Tvedten – ja alle kæmpede og spillede flot.

Vi glæder os til semifinalen

 

Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.
09_09_2026_Aalbrog-PSG_116

Knorr foran EM-kvalifikationskampe med Tyskland

Juri Knorr er atter udtaget til det tyske landshold.

Håndbold i verdensklasse