Håndboldfest igen i Gigantium onsdag med op mod 3.000 tilskuere

Så er der lagt op til gensyn med Mads Mensah Larsens og co. i Gigantium efter en lang række kampe på udebane. Onsdag kl. 19.30 får vi besøg af Ribe-Esbjerg HH, hvor vi skal forsøge at sikre os endnu to point for at bevare kontakten mod KIF Kolding København og Skjern Håndbold i toppen af rækken.

– Det bliver dejligt at spille på hjemmebane igen, og vi kan allerede nu se, at der kommer op mod 3.000 tilskuere til kampen mod Ribe-Esbjerg. Vi glæder os over den store interesse, og vi forventer op mod 20.000 tilskuere til de fem topkampe, der følger på kun 17 dage i Gigantium, siger direktør Jan Larsen.

Ribe-Esbjerg HH er p.t. noteret for fem point, men med Nick Rasmussen i trænersædet er det altid et hold, der kæmper i 60 minutter og leverer tempofyldt håndbold.

Husk, at du også har mulighed for at spise, hygge og vinde præmier i Carlsberg Cafeen før kampen, hvor du kan bestille en håndbold-menu for kun 89 kr. på www.aalborghaandbold.dk/quicklinks/events. Her kan du bl.a. også høre interview med assistenttræner Morten Bjerre og netop gæsternes cheftræner Nick Rasmussen før kampen.

Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Tobias Nielsen glæder sig til første Champions League-kamp

For den unge fløjspiller bliver onsdagens kamp hans første i verdens bedste klubturnering. Se med og hør hans forventninger til opgøret.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Værd at vide om Paris Saint-Germain

Læs seneste nyt om onsdagens modstander i åbningsrunden i denne sæsons EHF Champions League.
Jubel_supercup26

Aalborg Håndbold og Oddset forlænger og udvider samarbejdet

Aalborg Håndbold og Danske Spils Oddset bygger videre på samarbejdet med en ny aftale frem til 2029.

Håndbold i verdensklasse