Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding.

Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart, at vi i to måneder måtte undvære målmanden. Han er nu tilbage på banen, og det betyder et farvel til den svenske suppleant. 

“Vi er taknemmelige for, at Hellberg havde lyst til med kort varsel at flytte til Aalborg og bidrage til træning og i kamp i Landins fravær. Det er ikke nemt at komme til en ny klub og falde ind fra første øjeblik, men det har virkelig været en fornøjelse at have ham som en del af truppen, og vi ønsker ham alt held og lykke fremover,” udtaler direktør Jan Larsen.

Målmanden supplerede Fabian Norsten ved 13 kampe og havde ikke mindst stor andel i udesejren mod TTH Holstebro, hvor Hellberg kom ind midt i kampen og bl.a. pillede tre straffekast. 

Nu er han tilbage ved sin forhenværende klub KIF Kolding, hvor han er på kontrakt resten af sæsonen.

Aalborg Håndbold takker ham for det gode samarbejde og den flotte indsats.

Landshold

Landsholdsdebut til Simon Gade

Fem spillere fra Aalborg Håndbolds trup var i aktion torsdag aften, og det blev til to knebne nederlag og en storsejr. Landsholdsdebut til Gade og storsejrI Gigantium gæstede det danske...

Læs mere
Nyhed

Opdatering fra sundhedssektoren

Læs status på de skadede spillere i Aalborg Håndbolds spillertrup. I lørdagens ligakamp mod Fredericia måtte Lukas Sandell udgå i slutningen af opgøret med en skade, og status på bagspilleren...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse