Hellbergs lejeophold afsluttet

Efter to måneder på en lejeaftale i Aalborg Håndbold vender Anton Hellberg hjem til Kolding.

Anton Hellberg blev hentet til klubben, da det med Niklas Landins forestående knæoperation stod klart, at vi i to måneder måtte undvære målmanden. Han er nu tilbage på banen, og det betyder et farvel til den svenske suppleant. 

“Vi er taknemmelige for, at Hellberg havde lyst til med kort varsel at flytte til Aalborg og bidrage til træning og i kamp i Landins fravær. Det er ikke nemt at komme til en ny klub og falde ind fra første øjeblik, men det har virkelig været en fornøjelse at have ham som en del af truppen, og vi ønsker ham alt held og lykke fremover,” udtaler direktør Jan Larsen.

Målmanden supplerede Fabian Norsten ved 13 kampe og havde ikke mindst stor andel i udesejren mod TTH Holstebro, hvor Hellberg kom ind midt i kampen og bl.a. pillede tre straffekast. 

Nu er han tilbage ved sin forhenværende klub KIF Kolding, hvor han er på kontrakt resten af sæsonen.

Aalborg Håndbold takker ham for det gode samarbejde og den flotte indsats.

Nyhed

Scor en god handel til Black Week

Fra onsdag til og med søndag i næste uge kan du score Black Week-tilbud på Aalborg Håndbold merchandise. Vi skyder nemlig tilbudsfesten i gang allerede onsdag den 23. november, i...

Læs mere
Nyhed

Aalborg Håndbold henter Fabian Norsten

Det svenske målmandstalent kommer til Aalborg fra tyske VfL Gummersbach og får en treårig kontrakt fra sommeren 2023. 22-årige Norsten har fået sin håndboldopdragelse i svenske Hammarby IF, inden han...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse