Jesper Jensen: Vi skal toppræstere i hver eneste kamp

– En spændende pulje med det polske storhold, Kielce, som klar favorit til attage førstepladsen.   Derefter kommer de franske mestre fra Dunkerque, men jeg mener, at vi har gode chancer mod de øvrige hold. Det er dog kendetegnende, at alle holdene er meget stærke på deres hjemmebaner, så vi skal selv sørge for at samle flest mulige point i Gigantium. Vi skal toppræstere i hver eneste kamp – ellers kommer vi ikke videre. 

Cheftræner Jesper Jensen glæder sig over, at der venter hjemmepublikum i Gigantium nogle store oplevelser og ser også frem til det samme publikums opbakning i bestræbelserne på at slutte blandt de fire bedste i puljen og dermed gå videre. 

Targi Kielce har den karismatiske Talent Dujshebaev som træner, og han står i spidsen for stærke spillere som Szmal i målet, spanske Aguinagalde på stregen, Zorman som playmaker, Bielecki og Jurecki på venstre back, Lijewski på højre back, kroaten Cupic på højre fløj og Strelek på venstre fløj. 

– Dunkerque blev fransk mester foran Montpellier og Paris med Mikkel Hansen. Det siger en del om deres styrke. Jeg har selv spillet dernede med Skjern og ved, hvad der venter mod et godt sammenspillet hold.

– Schaffhausen og Pick Szeged er begge hold med international erfaring og stærke på hjemmebane, siger Jesper Jensen, der også venter spændt på udfaldet af kvalifikationspuljen, der spilles i den første weekend i september. 

 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse