Kom i god tid i aften

Grundet tidligt kamptidspunkt, samt trafik- og vejrforhold opfordrer vi alle til at komme i ekstra god tid til aftenens Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain i Sparekassen Danmark Arena.

Samtlige billetter til aftenens kamp er revet væk, hvilket betyder at 5.500 tilskuere vil overvære kampen. For at sikre at alle er på plads til kampstart kl. 18.45, opfordrer vi til at man kommer i ekstra god tid.

Dette skyldes dels, at myldretidstrafikken i og omkring Aalborg forventes at være tæt, ligesom nattens snefald også vil påvirke parkeringssituationen på parkeringspladserne ved og i nærheden af Sparekassen Danmark Arena.

– Ganske som til seneste Champions League-kamp mod THW Kiel opfordrer vi også i dag til at man tager hjemmefra i god tid, da der vil være ekstra tryk på trafikken og parkeringspladserne frem mod kampstart. Har man mulighed for det vil vi også opfordre til, at man benytter satellit-parkeringspladserne ved Aalborg Universitet og på Langagervej, så vi er sikre på at alle er på plads til kampstart.

– Vi vil igen også gerne minde om, at man med den nye Plusbus nemt kan komme både til og fra Sparekassen Danmark Arena med offentlig transport, hvor det jo er gratis at køre med hvis man viser sin billet til kampen, så den mulighed er bestemt også noget vi anbefaler, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Læs mere om parkeringsforholdene ved og omkring Sparekassen Danmark Arena her – og læs her mere om muligheden for gratis transport til og fra Aalborg Håndbolds kampe med NT.

Herreligaen

Ny storsejr sikrer semifinaleplads

Med cifrene 22-33 knuste Aalborg Håndbold dagens modstander fra Bjerringbro-Silkeborg. Niklas Landin med redningsprocent på 45,45%, mens Mads Hoxer og Aleks Vlah hver scorede seks mål. Efter sejre i slutspillets...

Læs mere
Herreligaen

Vlah: Vi skal holde momentum mod BSH

Lørdag eftermiddag venter tredje slutspilskamp, denne gang i Silkeborg mod hjemmeholdet fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Onsdag aften sikrede Aalborg Håndbold sig den anden af to mulige sejre i slutspillets pulje 1,...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse