Lokalbrag i vente søndag eftermiddag

Fredag startede vi året på bedste vis med en flot sejr over TTH Holstebro. Allerede søndag venter næste udfordring, hvor vi vil gøre alt for at fortsætte de gode takter, når kampen fløjtes i gang kl. 14.00.

Vi møder Mors-Thy Håndbold i et lokalbrag på hjemmebane, og vi glæder os over at have jer tilbage til at bakke os op på lægterne. Mange har allerede sikret sig billet, så der bliver tryk på i Sparekassen Danmark Arena søndag eftermiddag.

Ikke meget har ændret sig på stillingen, hvor vi fortsat ligger på en andenplads. Fredagens to point gjorde dog, at vi igen trak fra Fredericia på tredjepladsen, som nu ligger to point bag os med en kamp mere end os i bagagen.

Mors-Thy ligger tæt på nedrykningsstregen, men intet er afgjort endnu, da blot to point skiller 9.-13. pladsen, kun to point foran Nordsjælland Håndbold på 14. pladsen, som medfører direkte nedrykning efter denne sæson. 

Trods en svingende start for thyboerne viste de gode takter i slutningen af 2021, senest med to sejre over TMS Ringsted og SønderjyskE – sidstnævnte endda med en sejr på udebane med seks mål.

Vi har derfor stor respekt for Mors-Thy, og vores opgør har tradition for at blive en tæt affære. Det bliver sæsonens tredje opgør mod thyboerne efter en sejr i Super Cup og i udekampen i HTH Herreligaen 4. december, som vi vandt 36-32.

Vi er fortsat uden korsbåndsskadede Sebastian Henneberg og Martin Larsen, samt Aron Pálmarsson, som er ude med en mindre skade i læggen. Dog håber vi at se Felix Claar tilbage oven på et par dages sygdom.

Der er få billetter tilbage, og kampen vises ikke på TV – så vent ikke for længe!
Køb din billet til søndagens opgør her.

Vi glæder os til at se jer tilbage i Sparekassen Danmark Arena, hvor vi skal starte året godt ud med en sejr.

Nyhed

Sidste test onsdag mod Mors-Thy

Anfører René Antonsen ser frem til onsdagens testkamp mod Mors-Thy Håndbold, der bliver den sidste inden Herreligaen genoptages 3. februar mod GOG. Spillertruppen har således været i gang med vintertræningen...

Læs mere
Landshold

Danmark semifinaleklar ved EM

Danmark med Landin, Hansen, Hald og Møllgaard sejrede søndag aften over Bjørnsen og Bartholds Norge og bookede en plads ved EM-semifinalerne senere på ugen. Det danske landshold kunne nøjes med...

Læs mere
Nyhed

Testkamp flyttet til onsdag

Af hensyn til Danmarks landskamp ved EM flyttes testkampen mod Mors-Thy Håndbold fra tirsdag til onsdag. Oprindeligt var januar måneds afsluttende testkamp mod Herreliga-rivalerne fra Mors-Thy Håndbold således planlagt til...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse