Mød modstanderen – One Veszprém HC

Onsdag aften venter sæsonens første Champions League-brag, når One Veszprém HC fra Ungarn gæster Sparekassen Danmark Arena. Bliv klogere på den ungarske modstander her.

Storsatsende Veszprém deltager i Champions League for 25. sæson i træk og har en kæmpe ambition om endelig at vinde turneringen, hvor klubben med de store økonomiske muskler kan se tilbage på fire andenpladser og en række andre lovende tilløb, som med små marginaler strandede undervejs.

Således så det fint ud for Veszprém i sidste sæson, hvor holdet med succesombruste Xavier Pascual som ny cheftræner suverænt vandt gruppe A med seks point afstand til bl.a. Füchse Berlin og derefter klarede uafgjort i den første kvartfinalekamp ude mod Magdeburg. I returkampen på hjemmebane førte Veszprém 26-22, da der manglede 10 minutter, men et kollaps i den hektiske slutfase medførte et bittert 27-28 nederlag til de senere CL-triumfatorer – og så var det en fattig trøst for Veszprém, at klubben undervejs i sæsonen havde vundet VM for klubhold for første gang.

Læs hele den dybdegående profil af onsdagens modstander på vores undersider med beskrivelser af samtlige modstandere i Champions League-gruppespillet.

Nyhed

Skjern nedlagt i tredje test

Mads Hoxer førte an med syv mål og Aalborg Håndbold førte fra start til slut, da Skjern Håndbold tirsdag aften blev besejret 35-28. Tirsdag aften bød på sommerens tredje testkamp,...

Læs mere
Nyhed

Nederlag til Leipzig i anden testkamp

Det velspillende Bundesliga-mandskab var lørdag for stor en mundfuld, hvilket gav et nederlag på 33-40 efter pausestillingen 15-17. Sæsonens anden testkamp blev lørdag eftermiddag afviklet i Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev,...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse