pokal header web (3)

Mølle: Vi skal i arbejdstøjet mod Kielce

De polske vice-mestre fra Industria Kielce er værter for Aalborg Håndbolds kamp i sjette runde af Machineseeker EHF Champions League-gruppespillet, en kamp som Henrik Møllgaard her ser frem til.

Efter lørdagens medrivende sejr på udebane over TTH Holstebro, venter onsdag aften et opgør i en anden kaliber, når det gælder polske Kielce på udebane.

For første gang siden 2012 kunne polakkerne denne sommer ikke kalde sig polske mestre, da finalesejren gik til rivalerne fra Orlen Wisla Plock, men ikke desto mindre har man som altid et slagkraftigt hold.

Holdet er efter de første fem runder placeret på en fjerdeplads i Machineseeker EHF Champions Leagues pulje B med seks point, ét point foran Aalborg Håndbold, hvorfor kampen onsdag aften er af ekstra stor betydning.

– Vi glæder os til at skulle spille endnu et europæisk topopgør. Ligesom mange andre Aalborg Håndbold-fans er jeg lidt spændt på hvad vi får at se. Vi ved godt, at de er dygtige, men vi er også selv ude og lede efter noget stabilitet.

– Det er ikke blevet nemmere at finde den med de frafald vi har fået på det seneste, blandt andet med Mads Hoxer der nu er ude i længere tid. Så vi ved godt, at vi skal have arbejdstøjet på, både for at finde noget stabilitet, men også for at kunne præstere på det niveau der skal til i Polen, siger forsvarsgeneral Henrik Møllgaard umiddelbart inden afrejsen til Polen tirsdag middag.

Vi ved godt, at vi skal have arbejdstøjet på for at kunne præstere på det niveau der skal til i Polen.

I seneste sæson var der også to indbyrdes opgør mod Industria Kielce. Her blev det til nordjysk sejr på 34-31 på den svære udebane i Kielce, mens det hjemme blev uafgjort 35-35 i marts måned.

I skrivende stund er holdet dog også ramt af mange skader og sejrede blandt andet over norske Kolstad med blot 13 mand i truppen i seneste spillerunde, mens man tidligere har besejret tyske SC Magdeburg med kun 12 spillere til rådighed.

– Kielce er et fedt hold synes jeg. De piver ikke selvom de mangler en del folk, men finder i stedet løsninger på et hold der i forvejen kan utrolig mange ting. Skaderne får dem kun til at stå tættere sammen som gruppe, så selvom de også er max presset i øjeblikket, så finder de løsninger og tør tage noget initiativ i kampene, både offensivt og defensivt.

– De er fuldt ud bevidste om, at de stadig er et hold der kan slå alle. Når man slår Magdeburg på udebane med 12 mand i truppen, så er man et af verdens bedste hold.

– Samtidig tør de fortsat at spille op til egne styrker, så vi skal forberede os på, at der kan ske alle mulige ting i kampen. Vi kan møde et ekstremt offensivt forsvar, det kan blive meget defensivt spil, det kan blive lidt en slåskamp eller det kan blive langsomt – de kan finde på mange ting og det er fedt at blive udfordret af de allerdygtigste, analyserer Henrik Møllgaard videre, men vurderer også, at Aalborg Håndbold har fine chancer for at tage point i opgøret.

– Så ja, vi får meget at se til i forhold til at holde styr på kampen og få skabt det opgør vi gerne vil. Vi vil også gerne være et europæisk tophold og vil man det, så skal man også kunne tage til Polen og få afviklet kampen på egne præmisser, så man får den bedste mulige chance for at vinde.

– Det er det vi arbejder med i øjeblikket – at få stabiliseret os, så man med rette kan sige, at vi igen i år går efter det helt store.

– Hvilken kamp man kan forvente i morgen? Folk skal forvente en ekstremt fysisk kamp, som til tider nok vil blive lidt rodet, men også med fantastisk flot håndbold, slutter Møllgaard.

Aalborg Håndbold-truppen ankommer tirsdag aften i Kielce, hvor man onsdag formiddag skal træne en enkelt gang.

Onsdagens kamp spilles kl. 20.45 og vises ikke på TV, men kan streames direkte via Everyplay.live

Machineseeker EHF Champions League  i Sparekassen Danmark  Arena Aalborg
Aalborg Håndbold-SC Magdeburg Foto: Henrik Hansen

Patrick Wiesmach ukampdygtig i flere uger

Fløjspilleren kom til skade i fredags og må nu væbne sig med tålmodighed. Konkret er der tale om en fibersprængning i det ene baglår, hvilket forventeligt holder Wiesmach ude af...
Santander Cup 2025 Finale Herrer i Jyske Bank Boxen Aalborg Håndbold Bjerringbro-Silkborg Foto: Henrik Hansen

Aalborg Håndbold vinder Santander Final4!

Bag store indsatser fra blandet andet Thomas Arnoldsen og Niklas Landin blev triumfen kørt sikkert i hus med cifrene 34-29. Søndag var det blevet finaletid ved Santander Final4 i Jyske...

Optakt til eftermiddagens finale

Se og hør cheftræner Simon Dahls forventninger til eftermiddagens Santander Final4-finale mod BSH. https://youtu.be/xDyt1oCKC_A Se hele indslaget herover. Eftermiddagens kamp spilles kl. 16.00 og kan ses direkte på TV2 med...

Håndbold i verdensklasse