Nederlag i Skjern på mål i allersidste sekund

Det var en utroligt tæt kamp, men selv om vi havde overtaget og føringen det meste af tiden, magtede vi ikke at tage point med hjem til Aalborg. Et bittert nederlag, for vi havde fortjent bedre, men manglede kynismen og skarpheden i de afgørende situationer.

Vi fik bolden med ét minut tilbage ved stillingen 26-26, men blev tvunget til en afslutning med ca. 10 sekunder igen. Skuddet gik ved siden af målet, og time out til Skjern med otte sekunder igen. Da spillet blev genoptaget, fik Lasse Mikkelsen lov at vandre fluks igennem vort midterforsvar og scorede sejrsmålet uden chance for Palicka.

Forud var gået en spændende, velspillet og intens kamp, hvor en af de afgørende forskelle var Skjerns (læs: René Rasmussens) kontraer. Vi tabte kontra-duellen 8-.2, og der stod René Rasmussen på de syv af Skjerns mål på kontra.

Skjern førte 7-5, men på en god periode af Emil Berggren kom vi foran 11-9. Fra 11-11 fulgtes vi ad til 14-14 ved pausen.

Skjern kom foran 15-14, men så slog Simon Hald til i angrebet, så vi førte 17-15. Fra 19-19 var vi foran med et eller to mål og havde flere gange chancen for at komme yderligere foran, men magtede det ikke. Vi formåede ikke at spille os til åbne chancer i det sidste kvarter, hvor Skjerns forsvar havde styr på vort spil.

Vi var foran både 25-24 og 26-25, men marginalerne var ikke med os – heller ikke da René Rasmussen skulle have haft en to minutters udvisning med 15 sekunder igen for at kaste René Antonsen hen ad gulvet. Samtidig gik en række angrebsfejl kun én vej i løbet af kampen.

Næste opgave er fredag 11. december kl. 19.30, hvor vi møder Mors-Thy Håndbold i Jutlander Bank Arena.

A handball player in a light blue jersey with the number 1 stands on the court, facing forward, with a crowd of spectators in the background.

Seks spillere nomineret til EHF Excellence Awards 2026

Hele seks Aalborg Håndbold-spillere er blandt de nominerede til årets prestigefyldte priser.
HHD_6838

Champions League-trøjerne er nu på auktion

Vil du sikre dig en af de unikke Champions League- og Final4-trøjer fra den nu overståede sæson? Så afgiv dit bud allerede nu.
HHD_6469

Nederlag i sæsonens sidste kamp

De tyske mestre fra SC Magdeburg var for stor en mundfuld, da kampen om bronzemedaljerne ved TruckScout24 EHF FINAL4 endte med et nederlag på 26-32.

Håndbold i verdensklasse