pokal header web (3)

Off-day og nederlag mod Ribe-Esbjerg

Det blev en dårlig dag på kontoret i Jutlander Bank Arena, hvor vi aldrig ramte vores niveau. I stedet måtte vi se gæsterne tage sejren på 29-31 efter pausestilling på 14-15.

Fra første fløjt var det en noget rodet affære, og knap tre minutter skulle der gå, før dagens topscorer Runar Karason satte første mål i nettet.

De to næste scoringer havde vi sidste hånd på, men derefter hang vi et skridt eller to efter gæsterne resten af første halvleg. 

Ribe-Esbjerg ramte en bedre tænding, og vi havde svært ved at finde ind i vores spil og få kampen over på vores præmisser.

Af flere omgange var gæsterne i front med tre scoringer, men mod slutningen af første halvleg fik vi bragt forspringet ned til et enkelt mål ved pausestillingen 14-15. 

Efter pausen kom vi godt ud, og få minutter inde i anden halvleg havde vi taget føringen 17-15.

Den gode periode var dog en stakket frist, og fire scoringer i træk til gæsterne bragte igen momentum over på deres hænder.

Det formåede vi aldrig at komme tilbage fra. Af flere omgange fik vi reduceret forspringet til et enkelt mål, inden Nicolai Nygaard med 13 sekunder tilbage endegyldigt sikrede Ribe-Esbjerg sejren med scoringen til slutresultatet 29-31. 

Vi ramte en kollektiv off-day, hvor vi manglede de sidste procenter i alle spillets facetter og generelt leverede en indsats under niveau. I stedet måtte vi se gæsterne tage en fortjent sejr i en tilskuertom Jutlander Bank Arena. 

Sebastian Barthold og Mark Strandgaard var begge ude af dagens opgør. Det betød bl.a. plads i truppen til vores ungdomsspiller Mikkel Lang, der kortvarigt var på banen i anden halvleg. Det blev dermed til ligadebut for vores unge højre fløj, der også blev noteret for en enkelt debutscoring. 

Matchfacts

Aalborg Håndbold målscorere:
Buster Juul 8 (3), Magnus Saugstrup 4, Jonas Samuelsson 4, Lukas Sandell 4, Felix Claar 2, Nikolaj Læsø 2, Mads Christiansen 2, Henrik Møllgaard 2, Mikkel Lang 1.

Ribe-Esbjerg HH målscorere:
Runar Karason 9, Nicolai Nygaard 7, Miha Zvizej 6, Gunnar Steinn Jonsson 3, Lasse Uth 2, Mathias Jørgensen 2, Jonas Larholm 1, Besard Hakaj 1.

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 1 x 2 min.
Ribe-Esbjerg HH: 7 x 2 min.
 
Redninger:

Simon Gade: 13/44 (30 %)

Søren Rasmussen: 14/41 (34 %)
René Villadsen: 1/3 (33 %)
 

Batsberg

Benjamin Batsberg stopper i Aalborg Håndbold efter sæsonen

Den nuværende assistenttræner bliver efter sæsonen ny cheftræner i Skive fH. Benjamin Batsberg har gennem en årrække fungeret som ansvarlig for ungdomsholdene i Aalborg Håndbold, ligesom han også har fungeret...
_HHD8280

Svenskerne fik håneretten efter søndagens landskampe

Sverige med Felix Möller, Fabian Norsten og Jack Thurin på holdet sejrede søndag over et dansk landshold med Mads Hoxer, Simon Hald og Marinus Munk. Trods en dansk pauseføring på...
jack-jubel-szeged

Jack Thurin efterindkaldt til det svenske landshold

Vores højre back træder derfor til truppen i København og skal spille den sidste kamp ved EHF EURO CUP.  Her bliver han nu en af hele seks Aalborg-spillere, der mødes...

Håndbold i verdensklasse