Perfekt åbning på Herre Håndbold Ligaen

Fredag aften skød vi ligasæsonen i gang, og vi kunne nærmest ikke have ønsket os en bedre start. Efter en overbevisende indsats besejrede vi KIF Kolding 40-27 i Jutlander Bank Arena.

Allerede fra kampens begyndelse fik vi sat os tungt på ligapremieren. Efter syv minutter var vi i front 7-3, og gæsterne trykkede på timeout-knappen.

Vi fortsatte dog med at buldre derudaf, og 7-3 blev få minutter senere til 10-3. En kort periode efterfølgende gik tingene KIFs vej, og de fik forspringet ned på fire scoringer.

Herefter fik vi igen strammet grebet om kampen, og udbyggede føringen til 22-12 ved pausen.

I anden halvleg var der aldrig tvivl om udfaldet, og vi kørte sejren sikkert i land – og det blev dermed den ønskede start på ligasæsonen.

Vi spillede rigtig koncentreret og i store perioder også en vældig flot omgang håndbold, og der var fornemme præstationer hele vejen rundt.

Simon Gade tog fra i målet med 16 redninger undervejs, mens Nikolaj Læsø blev topscorer med 6 mål. Men overordnet set var det en gennemført flot holdpræstation, der banede vejen for aftenens storsejr.

Allerede på mandag skal vi i ilden igen, når vi på udebane møder Lemvig-Thyborøn.

Matchfacts:

Aalborg Håndbold målscorere:
Nikolaj Læsø 6, Buster Juul 5 (2), Mads Christiansen 5, Lukas Sandell 4, Andreas Holst 4, René Antonsen 4, Felix Claar 3, Sebastian Barthold 3 (2), Jonas Samuelsson 2, Mark Strandgaard 2, Benjamin Jakobsen 1, Simon Gade 1. 

KIF Kolding målscorere:
Peter Balling 5, Thomas Boilesen 5, Alexander Morsten 3, Andreas Væver 3, Kristoffer Vestergaard 3, Andreas Flodman 2, Troels Jørgensen 2, Benjamin Pedersen 2, Nikolaj Jørgensen 1, Vetle Rønningen 1.

Redninger:
Simon Gade: 16/43 (37 %)

Agust Eli Björgvinsson: 5/32 (16 %)
Frederik Bank: 3/13 (23 %)

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 1 x 2 min.
KIF Kolding: 2 x 2 min.
 

02152024 Aalborg_HC Zagreb_0002

Værd at vide om HC Zagreb

Bliv opdateret på seneste nyt om torsdagens kroatiske Champions League-modstander.
Aalborg Håndbold - PSG træningskamp

Stor børnedag den 10. oktober til kampen mod KIF Kolding

Den 10/10 er der børnedag i Sparekassen Danmark Arena, hvor Redz sammen med Aalborg Lufthavn har gjort noget helt særligt klar til alle børn
IMG_4813

Nederlag mod GOG

Tekniske fejl og misbrugte chancer kostede dyrt i dagens udekamp mod GOG, der endte med et klart nederlag på 39-27.

Håndbold i verdensklasse