Pokalkamp i vente fredag aften

TMS Ringsted er modstanderen i 1/8-finalen af Santander Cup.

Efter tirsdagens succes i Sparekassen Danmark Super Cup, gælder det fredag aften første hurdle i Santander Cup, når nyligt nedrykkede TMS Ringsted byder indenfor i Dansk Kabel TV Arena.

I seneste sæsons to møder gav første opgør i Aalborg en komfortabel sejr på 38-30, mens opgøret på udebane i februar blev en anderledes tæt affære.

I en hektisk afslutning skulle man frem til 18 sekunder før tid, inden Lukas Sandell kunne sende Aalborg Håndbold afgørende i front til slutcifrene 32-31, mens et boldtab fra hjemmeholdet syv sekunder før tid endeligt sikrede sejren.

Forhåbentlig bliver fredagens dyst ikke lige så tæt, men midtsjællænderne har i optakten til den nye sæson senest spillet en tæt kamp mod tyske Flensburg-Handewitt, der dog blev for stor en mundfuld for 1. divisions-mandskabet, som blev besejret 28-24 efter 11-11 ved pausen.

Kampstart er kl. 19.00 fredag aften i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted. Husk at kampen streames live og gratis i Tophåndbold app’en – det kan du læse mere om her.

Nyhed

Æresmedlem og ildsjæl

71-årige Per Jessen er ikke til at stoppe: Første træner-job i Aalborg KFUM for 51 år siden. Det er hverdag igen for Aalborg Håndbolds første æresmedlem, Per Jessen. En hverdag...

Læs mere
Landshold

OL-kval og testkampe i vente

I den kommende uge har flere spillere OL-kvalifikation med deres respektive landshold i vente. Mens Herreligaen og Champions League tager en kort pause, skal otte spillere fra Aalborg Håndbold repræsentere...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse