71-årige Per Jessen er ikke til at stoppe: Første træner-job i Aalborg KFUM for 51 år siden.
Det er hverdag igen for Aalborg Håndbolds første æresmedlem, Per Jessen. En hverdag med fuld fart på og ret atypisk for ”pensionist” på 71 år: Stadig timelærer på lærerseminariet i Hjørring, talentchef i Aalborg Håndbold, far og bedstefar, selv-træning og handyman, der altid har gang i nogle projekter. Kendt som hele familiens pedel. Stolt og ydmyg over at være udnævnt til æresmedlem, men ikke speciel bekvem med at være i centrum ved udnævnelsen.
Per KAN ikke sidde stille. Som talentchef i Aalborg Håndbold er han ansvarlig for at samle U/13 og U/15 drengespillere fra hele Nordjylland til et par træninger om måneden, kontakt for forældrene på disse fire årgange, som fortsat spiller i deres ”egne” klubber.
Desuden er han med til sammensætningen af træner-staben til U/17 og U/19-holdene, der spiller i Aalborg Håndbold, men som foregår i tæt samarbejde med andre klubber i det nordjyske. Han går også ofte selv på hal-gulvet til træningerne med U 13 og U 15-drengene.
– Jeg er stadig lige så fascineret af at være træner, som jeg var for godt 50 år siden, da det hele begyndte, siger Per Jessen. At være med til at udvikle spillere, se dem blive dygtigere, se dem få ambitioner på egne og deres holds vegne og ikke mindst være en del af det fællesskab, der er omkring et hold og en klub. Et fantastisk miljø og en jargon, som man ikke finder andre steder.
En på alle måder ildsjæl, der boltrer sig i håndboldens verden – og elsker at snakke og møde mennesker, han har haft kontakt med i både uddannelsesmiljøet og håndboldmiljøet det nordjyske. Man går aldrig forgæves til Per for at få en god snak og et godt grin.
Per Jessen har altid elsket at undervise, og det var derfor, at landsmandssønnen fra Purhus nord for Randers havnede på lærerseminariet i Aalborg i begyndelsen af 70erne. Forældrene havde helst set ham blive et eller andet med landbrug, måske dyrlæge, men sådan ville han det ikke selv.
– Da jeg kom til Aalborg for at læse til lærer, stod jeg som 19-årig og godt langhåret pludselig som træner for Aalborg KFUMs damehold, der dengang spillede i kvalifikationsrækken. Kirstine Langagergaard (dengang Hjørringgaard) skubbede til mig og sagde, at det kunne jeg sagtens klare. Det var begyndelsen til det hele.
Efter at have taget læreruddannelsen i Aalborg flyttede Per og fru Lissi til Odense for, at Per kunne tage idrætsuddannelsen på universitet. Det blev til tre år i Odense, hvor han bl.a. trænede Stjernens herrehold. Tilbage i Aalborg gik træner-karrieren over job som cheftræner for Brønderslevs herrer, Vorups kvinder og ikke mindst Ikast kvinder, som han førte til det danske mesterskab og vinder af den europæiske City Cup.
Langt størstedelen af Per Jessens mange træner-roller har dog i været i Aalborg, primært i Aalborg KFUM, Aalborg HSH, AaB Håndbold og nu Aalborg Håndbold i de seneste 13 år med fokus på at finde og være med til at udvikle talenter som f.eks. Magnus Saugstrup, Simon Hald, René Antonsen, Martin Larsen og Patrick Wiesmach.
– Du har aldrig været fuldtidstræner?
– Jeg har været lidt af en kylling og turde ikke skippe det civile job, for det var og er altid usikkert i håndboldens verden. Jeg var tæt på fuld tid i Ikast, men jeg er også typen, der gerne vil have noget andet i hovedet end håndbold.
– I 1998 var du inde i billedet til at blive landstræner for kvindelandsholdet efter Ulrik Wilbek, men du takkede nej?
– Jeg turde ikke!! Anja Andersen var dengang så stor en stjerne på landsholdet, og jeg turde ikke tage kampen med hende. Det var det ikke værd, tør Per Jessen godt indrømme i dag.
Per Jessen har siden 2001 været ansat på UCN i Hjørring, men inden da var vejen gået forbi Aalborg Sportshøjskole og Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Han gik officielt på pension, da han fyldte 70 år, men er fortsat med at undervise som timelærer på UCN.
Han er ikke til at stoppe – hverken som lærer eller som håndboldtræner.
– Begge dele er fortsat spændende for mig, men jeg skal også til at have hold på det. Man skal jo ikke blive hængende for længe….
Når Per endelig skal slappe lidt af, sker det som regel med en god bog i sommerhuset i Saltum, som han selv har bygget. Parcelhuset i Gug blev solgt for et par år siden – efter 39 år, og Lissi og Per er nu rykket nærmere Aalborgs centrum.