Læs praktisk info til aftenens kamp i Sparekassen Danmark Arena.
Billetter
Der er endnu få ledige pladser i Sparekassen Danmark Arena til aftenens kamp.
Har du et kort med fast adgang, og er du forhindret i at komme til kampen, så husk, at du har mulighed for at udlåne pladsen/pladserne eller frigive din plads via dit login til billetshoppen. Se her hvordan du gør.
Tak fordi du hjælper med at fylde arenaen og glæde andre!

Se og køb sæsonens nye spillertrøjer i fanshoppen
I vores store merchandiseshop finder du fredag masser af varer, heriblandt alle sæsonens nye spillertrøjer.
Tjek den flotte Aalborg Håndbold-kollektion og se også pregametrøje og træningskollektionen fra Hummel.
Kig forbi shoppen inden kampen og bliv klædt på til kamp.
Stor spillerpræsentation før kampen
Kl. 17.45 er der præsentation af hele spillertruppen og trænerteamet i Carlsberg Caféen.
Har du ikke billet til Carlsberg Caféen kan du via vores to storskærme stadig følge hele præsentationen og høre interviews med spillerne.
Se finalen i Dreamcatcher Cup
Kl. 17.00 spilles finalen i Aalborg Håndbold og hummels ungdomsturnering, Dreamcatcher Cup, på gulvet i arenaen.
Kig ind og støt de to finalehold i deres kamp.
Besøg “Håndboldens Dag” i Idrætshallen.
Fra kl. 16.30 kan du også besøge “Håndboldens Dag” i Idrætshallen, hvor der venter spændende udfordringer for de håndboldaktive, der samtidig kan gøre et kup på nyt og lækkert håndboldudstyr fra hummel.
Vind præmier hos Carlsberg i fanzonen
Kig forbi Carlsbergs aktiviteter i foyeren og fanzonen, hvor du kan prøve kræfter med spændende konkurrencer og vinde flotte præmier.
“Aalborg on fire” – husk dit halstørklæde!
Umiddelbart inden kampstart skal vi som altid have gang i “Aalborg on fire”-sangen.
Her gælder det om at synge med og svinge med halstørklædet på tribunerne, for at fyre helt op for stemningen og støtten til holdet. Husk derfor at medbringe dit halstørklæde eller køb et i merchandiseshoppen inden kampen.
Adgang og parkering
Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner kl. 16.30 og adgang sker via foyeren i Gigantium.
Med en næsten fyldt arena, bliver der i dag rigtig mange tilskuere, og vi opfordrer derfor alle til at komme i god tid, samt til at benytte offentlig transport eller at parkere bilen ved en af de decentrale P-pladser i nærområdet.
Se nærmere info nederst på denne side om parkering, busser og anbefalinger for afrejse fra Sparekassen Danmark Arena.
Autografskrivning efter kampen
Cirka 10 minuter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning på banen med spillerne fra Aalborg Håndbold og Paris Saint-Germain ved Sparekassen Danmark Autograf Area.
Program for dagen
Kl. 16.30 Dørene til Sparekassen Danmark Arena åbner.
Vind præmier hos Carlsberg i fanzonen og foyeren.
Kl. 16.30 Merchandiseshoppen åbner. Kom og se sæsonens nye spillertrøjer og bliv klædt på til kamp.
Kl. 17.00 Finale i Dreamcatcher Cup på arenaen.
Kl. 17.30 Carlsberg Caféen åbner med spisning for alle med billet til området.
Har du ikke billet til Carlsberg Caféen, kan du tage plads ved vores opstillede caféborde og lytte med på interviews og spillerpræsentation fra scenen, ligesom du kan forsyne dig i boderne, hvor der også er kolde drikkevarer, popcorn og snacks.
Kl. 18.45 Spillerne varmer op på banen.
Kl. 19.25 Spillerne løber på banen.
Kl. 19.29 “Aalborg on fire” – syng med og brug dit halstørklæde!
Kl. 19.30 Kampstart Aalborg Håndbold – Paris Saint-Germain.
Ca. kl. 21.15 10 minutter efter kampens afslutning vil der være autografskrivning i Sparekassen Danmark Autograf Area på banen.
Trafikforhold ved Gigantium
Ved ankomst til kampen
Parkeringsområder ved Sparekassen Danmark Arena, samt ved pendlerpladsen ved motorvejsafkørslen ved Gigantium er tilgængelige – se nærmere i videoen herunder.
For cyklister er alle cykelstier igen åbne efter anlægningen af de nye lyskryds.
Efter kampen
Se kort herunder med anbefalede ruter for bilister i sydgående retning.
Anbefalet rute for bilister i sydgående retning – efter kampen

Parkering – se mere info i videoen
Tag bussen til kampen!
NT busser kører lige til døren ved Gigantium.
Læs og se mere her om parkeringsmuligheder og offentlig transport til Sparekassen Danmark Arena.
Du kan også tage Plusbussen til Gigantium, hvilket går hurtigere end med normale bybusser.
Find køreplanen for Plusbus/linje 2 på ntrejse.dk
Boder ved alle hjørner
For at kunne servicere alle fans på bedste mulige vis før og under kampen, er der nu boder med mad- og drikkevarer ved samtlige hjørner af tribunerne. Se kortet herunder for nærmere info.
Affaldssortering i Sparekassen Danmark Arena
Husk at vi i samarbejde med Aalborg Kommune har indført affaldssortering i arenaen og vi opfordrer derfor alle tilskuere til at sortere deres affald inden det smides ud.
Rygning
Gigantiums regler betyder, at det kun er tilladt at ryge udendørs ved hovedindgangen, hvor et særligt rygeområde er markeret.
Vi glæder os til at se alle vores fans til kamp i Sparekassen Danmark Arena!






