Rent bord i december sikret med sejr på 29-24 over Århus Håndbold

Færdigt arbejde.

Rent bord i december med 10 point i fem vanskelige kampe i Boxer Herreligaen. Sejren over Århus Håndbold blev på 29-24 efter 14-13 ved pausen, og selv om der var udsving undervejs, blev det en fortjent og komfortabel sejr, som betyder, at vi går til VM-pausen på en sikker andenplads – med fire points forspring til de efterfølgende hold.

Spillere som Ole Erevik, Emil Berggren, Morten Slundt og Niclas Barud slog til, da det gjaldt i kampen mod Århus Håndbold, der som altid er i stand til at give os solid modstand.

Erevik holdt et højt niveau hele kampen, Berggren slog til med fire mål, da kampen fandt sin afgørelse efter 10 minutter i 2. halvleg. Her scorede han målene fra 17-17 til føring på 21-17 til os efter 16 minutter. Slundt, der i 2. halvleg måtte en tur i omklædningsrummet og syes med et par sting under det højre øje,  udbyggede til 22-17, og den føring holdt vi stort set kampen ud, selv om Erik Veje som ventet forsøgte sig med en ekstra markspiller det meste af 2. halvleg. Det gav bl.a. Ole Erevik mulighed for at score til 26-21 med tre minutter tilbage.

Cheftræner Jesper Jensen har nu sendt spillerne på en fortjent ferie efter 30 betydende kampe.

 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse