pokal header web august 2025

Rutinerede Jesper Ahle erstatter skadede Shevelev

Den rutinerede forsvars- og stregspiller Jesper Ahle er ny spiller i Aalborg Håndbold fra i dag og resten af sæsonen. Han erstatter den skadede Olexandr Shevelev, der sandsynligvis er ude resten af sæsonen med en ledbåndsskade i venstre knæ.

Den 30-årige Jesper Ahle er blevet løst fra sin kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg med omgående virkning.

Jesper Ahle har spillet i den danske liga i snart 13 sæsoner og er med sine 350 liga-kampe en særdeles rutineret spiller at få ind på holdet – med kompetencer i både forsvar og angreb. Han har spillet ni sæsoner i ligaen for Team Tvis Holstebro, hvorefter han har spillet i Fredericia, Lemvig og p.t. har været i gang med sin anden sæson i Bjerringbro-Silkeborg, hvor han sidste sæson var med til at vinde sølvmedaljer. Han har både A-landskampe og et hav af Y og U-landskampe på sit cv.

– Jesper Ahle er en meget rutineret spiller at få ind på holdet – med en erfaring, som vi forhåbentligt kan få gavn af i de afgørende kampe i foråret. Han er en tovejs-spiller, som selvfølgelig lige skal spilles ind på holdet, siger direktør Jan Larsen.

Jesper Ahle træner med sit nye hold for første gang i aften, og onsdag 1. februar er han med i opvisningskampen i Virklund ved Silkeborg – mod Bjerringbro-Silkeborg.

Første alvorlige udfordring for Jesper Ahle med Aalborg Håndbold bliver semifinalen i Final4 i Gigantium i Aalborg lørdag 4. februar mod Nordsjælland Håndbold.

HHD_1168

Anderson: "Vi elsker at spille på hjemmebane"

Norske Patrick Helland Anderson glæder sig til lørdagens kamp mod Fredericia HK og til igen at spille foran det medlevende publikum i Sparekassen Danmark Arena.
Aalborg-Bucuresti

Se højdepunkter fra onsdagens sejr i EHF Champions League

Se de bedste mål og aktioner fra gårsdagens sejr over Dinamo Bucuresti.
Dinamo4

Sikker sejr over Dinamo Bucuresti

En føring på syv mål blev næsten indhentet, inden Aalborg Håndbold skruede op for blusset og sejrede med sikre 34-28 over gæsterne Dinamo Bucuresti. Juri Knorr topscorer med otte mål.

Håndbold i verdensklasse