Sebastian Barthold klar for Aalborg Håndbold

Det bliver den 25-årige nordmand, Sebastian Barthold, der i den kommende sæson skal danne duo med Buster Juul på venstre fløj hos Aalborg Håndbold. 
 
Barthold skifter fra Oslo-klubben Haslum HK på en et-årig aftale. Den hurtige fløjspiller er noteret for 20 A-landskampe.
 
Han har i den forgangne sæson scoret 99 mål i 20 kampe for sin klub og kom på årets hold i Norge. 
 
-Sebastian Barthold har spillet på topniveau i Norge i mange sæsoner og vil være en stærk makker med Buster Juul på venstre fløj, siger cheftræner Aron Kristjansson. Vi skal spille mange hårde kampe i den kommende sæson, så der bliver brug for alle ressourcer. 
 
-Jeg har hørt meget godt om Aalborg Håndbold, og jeg glæder mig til at blive en del af truppen. Jeg ser frem til en utroligt spændende sæson og glæder mig til at spille i den danske liga med mange kampe på absolut topniveau, siger Sebastian Barthold.
 
 
 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse