Sebastian Henneberg er ude i op til ti uger

I søndagens kamp mod TTH Holstebro måtte Sebastian Henneberg udgå med en skade i knæet. Efterfølgende undersøgelser har vist, at der er tale om en skade på indersiden af ledbåndet, som forventes at holde vores bagspiller ude i op til ti uger.

27-årige Sebastian har nu fået en skinne på benet, som han skal være iført de næste seks uger. Derefter venter et kortere genoptræningsforløb, inden han er tilbage på banen. Det er derfor tvivlsomt, om han kommer tilbage i aktion i indeværende sæson.

Han var netop vendt tilbage fra en korsbåndsskade i samme knæ, og ved første øjekast lignede det en ny rigtig slem knæskade, da Sebastian faldt til jorden efter en defensiv aktion i søndags.

Trods et par måneders pause forude var det derfor alligevel en lettet Sebastian Henneberg, der fik overbragt beskeden.

– Jeg må indrømme, at jeg frygtede det allerværste, da jeg mærkede vriddet i søndags. Det var kun min tredje kamp efter korsbåndsskaden, og jeg kunne næsten ikke bære at skulle sidde ude op mod et år igen. Når det er sagt, er jeg selvfølgelig stadig utrolig ærgerlig over, at jeg nu ikke kan hjælpe drengene i slutspillet og EHF Champions League. Jeg håber dog på, at jeg kan nå at være med til de altafgørende kampe i sæsonen – og hvis det ikke er muligt, er jeg klar til at vende tilbage endnu stærkere fra starten af næste sæson, siger Sebastian Henneberg.
 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse