Sejr på 27-22 i Odder – rekord med 38 point i grundspillet

Med en sejr på 27-22 over Odder Håndbold i den sidste kamp i grundspillet konsoliderede vi andenpladsen i Boxer Herreligaen og satte samtidig ny “klub-rekord” med 38 point i grundspillet. 

Vi er klar til slutspillet med to point og møder Bjerrinbro-Silkeborg, HC Midtjylland og GOG i den spændende pulje. Kampprogrammet for de første kampe forventes at foreligge en af de nærmeste dage. 

Vi sluttede samtidig med det bedste forsvar i ligaen, og det var også kendetegnende for indsatsen i Odder. Selv med Morten Slundt og Niclas Barud ude blev der lukket flot af – anført de unge Simon Hald og Magnus Saugstrup. Sidstnævnte var samtidig flot spillende i angrebet med fem scoringer fra stregen. 

Ole Erevik, der spillede alle 60 minutter, leverede også en række fine redninger, ligesom Marcus Mørk fik en del spilletid og scorede fire mål. 

Nu venter et par dages træning, inden kursen lørdag sættes mod Barcelona – og returkampen søndag i 1/8-finalen i Champions League. Derefter gælder det Final4, og så kommer slutspillet. 

Utroligt spændende måneder venter os alle.

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse