pokal header web (3)

Sikker sejr i Santander Cup

Det blev ren rutine i Ringsted, da Aalborg Håndbold fredag aften sikrede avancement til 1/4-finalen i Santander Cup med en sejr på 32-25 over TMS Ringsted.

Foran et medlevende hjemmepublikum i en godt ophedet Dansk Kabel TV Arena i Ringsted, blev det en jævn start for de to hold, der indledningsvis skiftedes til at misbruge chancer i begge ender, hvilket dog også må krediteres to velspillende målmænd.

Midtvejs i første omgang begyndte den aalborgensiske defensiv dog for alvor at tage fra, og Stefan Madsens mandskab fik langsomt, men sikkert, strammet grebet om kampen og trukket fra hjemmeholdet.

Stillingen efter 20 minutter var således 12-7 i nordjysk favør, en føring der skulle vise sig umulig at indhente for hjemmeholdet.

Da de to hold gik til pausen 10 minutter senere var hullet kun blevet dybere for de grønklædte værter, der på måltavlen måtte se sig selv bagud med hele 7 mål, ikke mindst takket være en periode på knap otte minutter, hvor Aalborg-forsvaret ikke lod et eneste mål gå ind.

Anden halvleg fortsatte hvor første slap, med Aalborg Håndbold i førersædet og TMS-mandskabet halsende efter. Mikael Aggefors fortsatte de fine takter mellem stængerne, mens dagens delte topscorer Sebastian Barthold, bombede løs i offensiven og øgede føringen yderligere.

En udvisning til Felix Claar gav hjemmeholdet en kortvarig opblomstring, hvor man fik indhentet et par scoringer, men Buster Juul kunne med sin fjerde scoring genetablere Aalborg Håndbolds ni-måls føring i det 47. minut.

Derfra var der reelt tale om cruise control, og selvom TMS Ringsted fik indhentet på den nordjyske føring i slutfasen, så var gassen gået af ballonen hos begge hold, hvorfor der ikke kunne rokkes ved slutfacit på 32-25.

Lodtrækningen til 1/4-finalen i Santander Cup finder sted onsdag den 14. september, mens næste kamp for Aalborg Håndbold er sæsonpremieren i HTH Herreligaen mod Nordsjælland Håndbold på næste lørdag 3. september i Sparekassen Danmark Arena.

Billetter til den kamp kan du købe lige her.

 

Matchfacts Santander Cup 1/8-finale

TMS Ringsted-Aalborg Håndbold 25-32 (10-17)

Stillinger undervejs

10’ 4-4, 20’ 7-12, 30’ 10-17

40’ 15-22, 50’ 19-27, 60’ 25-32

Målscorere for Aalborg Håndbold

Sebastian Barthold 7, Buster Juul 7, Mads Hoxer Hangaard 4, Henrik Møllgaard 3, Benjamin Jakobsen 2, Victor Kløve 2. Kristian Bjørnsen 2, Sebastian Henneberg 2, Jesper Nielsen 1, Lukas Sandell 1, Felix Claar 1

Målscorere for TMS Ringsted

Mark Nikolajsen 4, Oliver Klarskov 4, Joachim Møller 4, Andreas Cortes Juul 3, Oliver Tesgaard 3, Mikkel Olsen 2, Anders Agger 2, Sebastian Thor 1, Tobias Nielsen 1, Oliver Wosniak 1

2-minutters udvisninger

TMS Ringsted: 2
Aalborg Håndbold: 2

simon-dahl-bsh

Simon Dahl giver tre nøgler til sejr over Skjern

Se med når cheftræner Simon Dahl ser frem mod det kommende slutspil og lørdagens kamp i Skjern. https://youtu.be/aRhLC3EqfSg Lørdagens kamp spilles kl. 16.00 i Skjern Bank Arena og kan følges...
Aalborg Håndbold møder Industria Kielce i EHF Champions League

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre. Ikke bare på banen, men også uden for...
HTH LIGAEN i Sparekassen Danmark  Arena
Aalborg Håndbold-Grindsted Foto: Henrik Hansen

Vi vandt grundspillet for tredje år i træk: Værd at vide om grundspillet

I lørdags cementerede vi førstepladsen i grundspillet. Læs fun facts om grundspillet her. Aalborg Håndbold vandt grundspillet for tredje sæson i træk, og pointhøsten i de tre sæsoner har været...

Håndbold i verdensklasse