Skal du med til Santander Final4?

Billetsalget til vores klubsektion i Jyske Bank Boxen til pokalturneringens Santander Final4 er i gang. Skal du med til Herning og støtte holdet?

Efter en sikker sejr over TTH Holstebro i kvartfinalen på 30-20 i sidste uge er vi endnu engang klar til Santander Final4, som løber af stablen 26.-27. marts 2022.

Her venter noget af et revancheopgør i semifinalen mod pokalmestrene fra Mors-Thy Håndbold, efter vi måtte se os besejret i finalen mod dem i sidste sæsons udgave.
I den anden semifinale mødes GOG og Bjerringbro-Silkeborg. Vinderne af de to opgør mødes i finalen søndag. 

I Jyske Bank Boxen har vi vores helt egen sektion, som du nu kan købe dig billet til, så du er helt sikker på en plads i Herning, når slaget skal slås. 

Program for weekenden:
Lørdag 26. marts 2022
Kl. 11.30: Dørene til Jyske Bank Boxen åbner
Kl. 13.30: Kamp 1
Kl. 16.00: Kamp 2

Søndag 27. marts 2022
Kl. 11.30: Dørene til Jyske Bank Boxen åbner
Kl. 13.30: Placeringskamp 3-4
Kl. 16.00: Finalekamp

Priser:
Fra 420 kroner. Billetten er gyldig begge dage.

Køb din billet her.
 

 

Wiesmach udebane pink

Arbejdssejr over oprykkerne

I en til tider rodet kamp trak Aalborg Håndbold lørdag det længste strå, da oprykkerne Skive fH blev besejret på et gulv med cifrene 26-29.
Startblokken1

Sammen om byen: Aalborg Håndbold vil hjælpe unge videre mod job

Fredag samledes 66 lokale virksomheder i Gigantium, da Aalborg Håndbold, Aalborg Kommune og SIFA holdt kick-off for et styrket samarbejde med erhvervslivet i Startblokken. Målet er at få flere virksomheder...
Felix_TTH

Felix Möller klar til næste udfordring

Se med når Felix Mölller giver sine forventninger til lørdagens ligakamp på udebane mod Skive FH.

Håndbold i verdensklasse