SuperCup mod GOG 28. august

Første gældende kamp i sæsonen 2024/25 spilles i Arena Randers. Billetter til salg nu.

For tredje år i træk mødes Aalborg Håndbold og GOG i Sparekassen Danmark Super Cup, der også i år bliver henlagt til Arena Randers.

Holdene har begge vundet en af de to års foregående kampe og holdene tørner igen sammen i sæsonens første gældende kamp i sæsonen 2024/25, i det Aalborg Håndbold er regerende danske mestre mens GOG er regerende pokalvindere.

I forbindelse med udmeldingen af kampen har dansk håndbold divisionsforening, Tophåndbold, samtidig meddelt at man har indgået en tre-årig aftale med Arena Randers og Randers Kommune og afviklingen af Super Cup, således at stævnet også de kommende to år skal spilles i Arena Randers.

Billetsalget til opgøret er allerede i gang og via linket herunder kan du købe billetter til Aalborg Håndbolds fanafsnit.

Nyhed

Ny fordel for sæsonkortholdere

Ny mulighed for sæsonkortholdere til at optjene gavekort til billetter, merchandise m.m. For løbende at sikre den bedste mulige opbakning til holdet på banen i forbindelse med hjemmekampe i Sparekassen...

Læs mere
Nyhed

Skjern nedlagt i tredje test

Mads Hoxer førte an med syv mål og Aalborg Håndbold førte fra start til slut, da Skjern Håndbold tirsdag aften blev besejret 35-28. Tirsdag aften bød på sommerens tredje testkamp,...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse