Svær udekamp mod GOG på onsdag

Efter sejren over BSV i sidste uge kommer vi på en ny, vanskelig opgave, når vi på onsdag kl. 18.30 møder GOG på deres hjemmebane i Gudme.

Fynboerne sprudler af selvtillid efter en flot sejr på 36-32 i lørdags på udebane over St. Raphael, nummer tre i den franske liga. Samtidig kæmper GOG for at sikre sig pladsen i slutspillet. Holdet er p.t. nummer syv med 20 point, mens vi har 30 point på førstepladsen.

Vi har mødt GOG to gange tidligere i denne sæson, begge gange i Jutlander Bank Arena og begge gange med sejre til os. Først 25-22 i 888ligaen og dernæst 31-29 i kvartfinalen i Santander Cup.

Det er to hold, der traditionelt udkæmper tætte kampe mod hinanden. Kampen er samtidig et gensyn for Sander Sagosen med tre af holdkammeraterne på det norske succeshold fra VM: Målmanden Espen Christensen, venstre backen/playmakeren Gøran Johannessen og venstre fløjen Magnus Jøndal.

Læg dertil en stærkt spillende Niclas Kirkeløkke på højre back, Lasse Møller på venstre back, klogt spillende Tobias Møller på den uvante plads som playmaker, stærke Henrik Jakobsen på stregen og lynhurtige Mark Strandgaard på højre fløj.

Kampen spilles onsdag kl. 18.30 i Gudme og dømmes af Daniel Møller og Jakob F. Hansen.
 

arena drone

Praktisk info til Champions League-opgøret mod HC Zagreb

Find alle informationer om aftenens opgør i Sparekassen Danmark Arena.
Kronborg_TTH

Kronborg før Zagreb: Vi skal ud at løbe med dem

Assistenttræner Henrik Kronborg giver sit bud på hvad det kræver, hvis Aalborg Håndbold onsdag aften skal hente endnu en sejr over HC Zagreb.
HHD_8493

Möller og Norsten udtaget for Sverige

Begge spillere er udtaget til Sveriges kommende EM-kvalifikationskampe.

Håndbold i verdensklasse