Testkamp mod Elitesport Vendsyssel på plads

Testkamp mod Elitesport Vendsyssel på plads

Aalborg Håndbold tester formen, når man torsdag 22. januar gæster Hadsund Boldklub til januar måneds eneste testkamp.

Opgøret er således faldet på plads og giver cheftræner Simon Dahl mulighed for at tage en status på formen på de spillere, der ikke deltager ved EM-slutrunden.

– Det er altid godt med sådan en kamp, så vi kan få en form for kamptræning med de spillere vi har hjemme. Derfor er det nærliggende at spille mod Vendsyssel, som vi også have glæde af træne med og spille mod sidste år i januar.

– Så vi glæder os til kampen og til at besøge en af vores gode samarbejdsklubber i Hadsund, der i år kan fejre deres 100-års jubilæum, siger cheftræner Simon Dahl.

Testkampen spilles torsdag 22. januar kl. 18.00 i Hadsund Hallerne, Stadionvej 25 i Hadsund.

Billetter til kampen

Er man interesseret i at overvære kampen er der plads til 150 tilskuere til opgøret.

Billetter koster 50 kroner og betales ved indgangen via Mobile Pay.

Adgang til kampen sker efter først-til-mølle princippet. På dagen åbner dørene kl. 16.30.

Nyhed

Deltag i årets fanundersøgelse

Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en signeret spillertrøje I Aalborg Håndbold stræber vi hele tiden efter at blive bedre.Ikke bare på banen, men også uden for banen.Derfor...

Læs mere
Landshold

To svenskere med landshold

Möller og Norsten skal spille testkampe mod Frankrig og Danmark Dermed er begge svenskere indkaldt til landsholdets samling, der finder sted fra 5.-11. maj. Samlingen er forberedelser mod det forestående...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse