Tilløb på 45 minutter til sejr over Skanderborg

Hvis man i håndbold kan tale om et langt tilløb, så var det et sådan, hjemmeholdet tog i dagens kamp mod Skanderborg Håndbold. Tilløbet varede i 45 minutter, inden vi kom  foran for første gang i kampen, og indtil da havde det mildt sagt set problematisk ud rent spillemæssigt.

Med sit første mål i Aalborg Håndbold-trøjen sørgede keeper Mikael Aggefors for føringsmålet til 20-19 efter godt 47 minutter. Skanderborg udlignede på straffekast, men i de følgende minutter scorede Patrick Wiesmach to af sine i alt seks flotte mål i kampen og Sander Sagosen scorede et enkelt mål til 23-20.

Den føring rakte til sejren.

Efter en dårlig 1. halvleg, hvor vi virkede helt vi siden af os selv og var bagud 11-6 og 12-7, fik vi lidt positivt at gå til pausen på med reduceringer til 11-13.

Vi kom ud til 2. halvleg med større power og fik kontakt ved 16-16 efter 10 minutter, og Skanderborg fik mere og mere svært ved at score og begik mange tekniske fejl. Samtidig fik Mikael Aggefors igen godt fat i målet i en 2. halvleg, og Skanderborgs målscore blev holdt nede på ni i 2. halvleg.

Det blev således til en jubilæumssejr til Sander Sagosen, der spillede sin kamp nummer 100 for Aalborg Håndbold.

En kærkommen sejr på en dag, hvor det præstationen ikke var i top, men altid dejligt at vinde – også på en dårlig dag.

Sidste opgave inden jul er udekampen på fredag 23. december i Tønder.

 

Nyhed

Aalborg Håndbold henter Alec Smit

Den 26-årige fløjspiller har indgået aftale for resten af denne sæson. Efter den nylige skade til Patrick Wiesmach har Aalborg Håndbold torsdag indgået aftale med hollandske Alec Smit, der således...

Læs mere

Håndbold i verdensklasse